Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

2g6 Solenoider. tilnærmelsesvis Cirkler (se Fig. 73), omkring Ledningen. Hvis der ikke var nogen Jernkærne, vilde mange af disse smaa cirkelformede Kraftlinier simpelthen ved- blive at være smaa lukkede Kurver omkring de enkelte Vindinger; men da Jern har en stor magnetisk Induk- tions-Koefficient, saa ville Kraftlinierne, dér hvor Traaden gaar tæt ved en Jernkærne, forandre Form, og ville i Stedet for at være smaa Cirkler omkring de enkelte Traadvindinger gaa igennem Jernkærnen fra den ene Ende til den anden og rundt udvendig fra den ene Pol tilbage til den anden, som i en Staalmagnet. Nogle faa af Kraftlinierne gøre ogsaa dette, naar der ingen Jernkærne er, hvorimod de fleste af dem gøre det, naar der er en Jernkærne, og som en Følge heraf har en Elektromagnet med Jernkærne betydelig stærkere Poler, end den strømførende Traadrulle vilde have for sig alene. I en lang, lige Solenoide uden Jernkærne er det let tilnærmelsesvis at beregne Intensiteten af det mag- netiske Felt, som Strømmen frembringer; thi, som vi have set i Pkt. 319, er det Arbejde, der meddeles en magnetisk Enhedspol ved at bevæge den (imod de magnetiske Kræfter) langs en Bane, som gaar n Gange Kredsløbet rundt, lig 4 n n 1 Erg, hvor Strømstyrken i er udtrykt i absolute Enheder (Pkt. 196); og da det Arbejde, der udføres paa en Enhedspol, er Maal for det magnetiske Potential (Pkt. 310), kunne vi sige, at den magnetiske Potentialforskel imellem den lange Solenoides to Ender er lig 4 n n z. Men naar det mag- netiske Potential gradvis forandrer Værdi fra Punkt til Punkt langs en Linie, er Potentialforandringen pr. Længdeenhed et Maal for den magnetiske Kraft (Pkt' 310, e). Er 1 Længden af Solenoiden i Centimeter,' saa er 4 n n i: 1 Intensiteten af den magnetiske Kraft inden i Solenoiden; og da Intensiteten af den magne- tiske Kraft er det samme som Intensiteten af det magnetiske Felt i Punktet, kunne vi sige, at Tallet an- giver Antallet af magnetiske Kraftlinier pr. Kvadrat-