Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Elektrisk Lys. 347 Stykke fra hinanden, frembringes der mellem dem en Slags elektrisk Flamme, der kaldes Volta-Buen, og et glimrende Lys udsendes fra Kulelektrodernes hvid- glødende Spidser. Dette Fænomen blev først bemærket af Humphry Davy i 1800, og Forklaringen paa det synes at være følgende: Forinden Berøringen er Potentialforskellen mellem Spidserne ikke stor nok til, at en Gnist kan springe over fra den ene til den anden, selv om Af- standen imellem dem kun er 1/loooo Tomme, men saa snart Kulspidserne berøre hinanden, sluttes Strømmen fra Elektricitetskilden. Naar man nu skiller Kullene fra hinanden, kan den kortvarige Ekstra-Strøm, der skyldes Selv-Induktion i Kredsløbet (Pkt. 404), og som har en stor elektromotorisk Kraft, gennembryde det korte Mellemrum, og derved fordampes der en ringe Mængde Kul mellem Spidserne. Kuldampe, der ere en delvis Leder, ville tillade Strømmen at gaa igennem Mellemrummet mellem Spidserne, forudsat at det ikke er for stort; men da Kuldampene have en meget stor Modstand, blive de stærkt opvarmede ved Strømmens Gennemgang, og Kulspidserne blive ogsaa ophedede. Da faste, glødende Legemer udstraale Lyset langt stærkere end glødende Luftarter, udsende Kulspidserne langt mere Lys end selve Buen, skønt de ikke ere saa varme. I Buen smeltes ildfaste Stoffer som Flint og Diamant, og Metaller som Guld og Platin fordampe endog i denne umaadelige Varme. Naar Buen frem- bringes i Luften, forbrænde Kullene langsomt ved Iltning. Det viser sig ogsaa, at Kuldele rives bort fra den posi- tive Elektrode, der bliver udhulet som et »Krater«, og nogle af disse Kuldele overføres til den negative Elek- trode, der bliver spids, som vist i Fig. 120. Mod- standen i Buen veksler efter Omstændighederne fra 0,5 Ohm til omtrent 100 Ohm. Man har ogsaa fundet, at Buen selv udøver en modsatrettet elektro- motorisk Kraft paa omtrent 39 Volt, naar Buen er rolig, og paa 15 Volt, naar den hvæser.