Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik
Forfatter: Silvanus P. Thompson
År: 1893
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 437
UDK: 537. Th
Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.
Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Elektromagnetisk Lys-Teori.
375
ning, der kaldes Induktion) en elektrisk Kraft, der for-
planter sig vinkelret baade paa den elektriske Forflytning
og paa den magnetiske Kraft. Vi vide imidlertid, at ved
Lysets Forplantning bliver den virkelige Forflytning
eller de Svingninger, som danne den saakaldte Lys-
straale, udførte i Retninger, der ere vinkelrette paa
Lysets Forplantnings-Retning. Denne Analogi er et
vigtigt Punkt i Teorien og rejser uvilkaarligt det Spørgs-
maal, om da de to Forplantningshastigheder ere de
samme. Hastigheden, med hvilken den elektromagne-
tiske Induktion forplanter sig, er den Hastighed »v«,
som vi have vist (Pkt. 365) repræsenterer Forholdet
mellem de elektrostatiske og de elektromagnetiske En-
heder, og som vi antage er lig (i Luften)
2,9857 . 1010 Centimeter pr. Sekund.
Og Lysets Hastighed (i Luften), der gentagne Gange
er bleven maalt (af Fizeau, Cornu, Michelson og andre)
har tilnærmelsesvis Værdien:
2,9992 . 1010 Centimeter pr. Sekund.
At disse to Talstørrelser stemme saa nøje overens, er i det
mindste mærkeligt. Blandt andre matematiske Slutninger, der
kunne drages af denne Teori, skulle følgende omtales: I) alle
virkelige Elektricitets-Ledere maa være ugennemsigtige for Lys*).
II) for gennemsigtige Medier bør den specifiske Fordelingsevne
være lig Kvadratet paa Brydningskoefficienten. Forsøg, der
ere udførte af Gordon, Boltzmann og andre, vise, at dette er til-
nærmelsesvis rigtigt for Bølger, der have en meget stor Bølge-
længde. Værdierne ere angivne i omstaaende Tabel. For Luft-
arter er Overensstemmelsen endnu større.
*) Forfatteren af denne Bog har fundet, at i nogle krystallinske Legemer,
som lede Elektriciteten bedre i den ene Retning end i den anden,
varierer Gennemsigtigheden for Lys i samme Forhold. Farvede Krystaller
af Turmalin lede Elektriciteten bedre tværs paa Krystallens lange
Akse end langs denne. Saadanne Krystaller ere mere ugennemsig-
tige langs Aksen end tværs paa den; og naar Straalerne gaa igennem
Krystallen paa tværs af Aksen, blive Svingningerne paa tværs af
Aksen fuldstændigere absorberede end de, der gaa parallelt med Aksen,
hvoraf følger, at det gennemgaaende Lys bliver polariseret.
Prof. H. Hertz har vist (1888), at usynlige, elektriske Svingninger
forplantes gennem Rummet ligesom Lysbølger; det er nemlig lykkedes
ham at frembringe Interferens mellem to saadanne Systemer.