Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Elektromagnetisk Lys-Teori. 375 ning, der kaldes Induktion) en elektrisk Kraft, der for- planter sig vinkelret baade paa den elektriske Forflytning og paa den magnetiske Kraft. Vi vide imidlertid, at ved Lysets Forplantning bliver den virkelige Forflytning eller de Svingninger, som danne den saakaldte Lys- straale, udførte i Retninger, der ere vinkelrette paa Lysets Forplantnings-Retning. Denne Analogi er et vigtigt Punkt i Teorien og rejser uvilkaarligt det Spørgs- maal, om da de to Forplantningshastigheder ere de samme. Hastigheden, med hvilken den elektromagne- tiske Induktion forplanter sig, er den Hastighed »v«, som vi have vist (Pkt. 365) repræsenterer Forholdet mellem de elektrostatiske og de elektromagnetiske En- heder, og som vi antage er lig (i Luften) 2,9857 . 1010 Centimeter pr. Sekund. Og Lysets Hastighed (i Luften), der gentagne Gange er bleven maalt (af Fizeau, Cornu, Michelson og andre) har tilnærmelsesvis Værdien: 2,9992 . 1010 Centimeter pr. Sekund. At disse to Talstørrelser stemme saa nøje overens, er i det mindste mærkeligt. Blandt andre matematiske Slutninger, der kunne drages af denne Teori, skulle følgende omtales: I) alle virkelige Elektricitets-Ledere maa være ugennemsigtige for Lys*). II) for gennemsigtige Medier bør den specifiske Fordelingsevne være lig Kvadratet paa Brydningskoefficienten. Forsøg, der ere udførte af Gordon, Boltzmann og andre, vise, at dette er til- nærmelsesvis rigtigt for Bølger, der have en meget stor Bølge- længde. Værdierne ere angivne i omstaaende Tabel. For Luft- arter er Overensstemmelsen endnu større. *) Forfatteren af denne Bog har fundet, at i nogle krystallinske Legemer, som lede Elektriciteten bedre i den ene Retning end i den anden, varierer Gennemsigtigheden for Lys i samme Forhold. Farvede Krystaller af Turmalin lede Elektriciteten bedre tværs paa Krystallens lange Akse end langs denne. Saadanne Krystaller ere mere ugennemsig- tige langs Aksen end tværs paa den; og naar Straalerne gaa igennem Krystallen paa tværs af Aksen, blive Svingningerne paa tværs af Aksen fuldstændigere absorberede end de, der gaa parallelt med Aksen, hvoraf følger, at det gennemgaaende Lys bliver polariseret. Prof. H. Hertz har vist (1888), at usynlige, elektriske Svingninger forplantes gennem Rummet ligesom Lysbølger; det er nemlig lykkedes ham at frembringe Interferens mellem to saadanne Systemer.