Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

40 Elektrisermaskine!-. og bruge det som et bekvemt Udgangspunkt ved Sammen- ligning mellem forskellige elektriske Potentialer. V. Elektrisermaskiner. 38. Med det Formaal for Øje at frembringe større Mængder Elektricitet, end man kan ved at gnide en Glas- eller Lakstang, har man konstrueret særlige Elektrisermaskiner. Disse bestaa alle af 2 Dele, en der frembringer og en der samler Elektri- citeten. Erfaringen viser, at Mængden af positiv og negativ Elektricitet, der frembringes ved Gnidning paa to Overflader, som gnides mod hinanden, afhænger dels af Gnidningsmodstandens Størrelse og af Berørings- fladernes Størrelse, dels af de Legemers Natur, der gnides mod hinanden. Dersom de to Stoffer staa nær ved hinanden paa den Liste, der er opstillet i Punkt 5, vil den elektriske Virkning ved at gnide dem sammen ikke være saa stor, som hvis man havde valgt to Stoffer, der staa langt fra hinanden. For at faa den største Virkning skal man altsaa ved Konstruktionen af en Maskine anvende det mest positive og det mest negative af de dertil egnede Stoffer; fremdeles skulle de Overflader, der gnides mod hinanden, være saa store som muligt, og de skulle presses saa stærk imod hinanden, som er foreneligt med den forlangte Om- drejningshastighed. Den første Elektrisermaskine blev konstrueret af Otto von Guericke i Magdeburg. Den bestod af en Svovlkugle paa en Aksel og blev gjort elektrisk derved, at man under Omdrejningen trykkede de tørre Haand- flader ind imod den. Ved Hjælp af denne Maskine opdagede han Tilstedeværelsen af elektriske Gnister og Frastødningen mellem ensartet elektriserede Legemer. Sir Isaac Newton erstattede von Guerickes Svovlkugle med en Glaskugle. Noget senere blev Maskinen for- bedret af forskellige tyske Elektrikere. Von Bose for- synede den med en Beholder eller »første Konduktor«