Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Forfatter: Silvanus P. Thompson

År: 1893

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 437

UDK: 537. Th

Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.

Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 468 Forrige Næste
68 Elektricitet ved Metalberøring. imidlertid den øverste Plade op, vil den underste Plades Kapacitet formindskes i betydelig Grad, og Ladningens Potential vil stige, hvilket vil vise sig ved, at Guldbladene gøre et Udslag. Ved Hjælp af Kondensator-Elektroskopet kan man vise, at Berøring mellem to forskellige Metaller frem- bringer Elektricitet. En Stang, der bestaar af to sammenloddede Metaller, f. Eks. Zink og Kobber, og som holdes i Haanden, bringes med den ene Ende i Berøring med den underste Plade, medens den øverste sættes i ledende Forbindelse med Jorden, f. Eks. ved at man berører den med en Finger. Bortfjernes derpaa den øverste Plade, ville Guldbladene gøre et Udslag, hvilket viser Tilstedeværelsen af fri Elektricitet, som man der- efter kan undersøge for at faa at vide, om den er positiv eller negativ. 1 lang Tid tvivlede man paa, at denne Elektricitet fremkom ved Berøringen mellem de forskellige Metaller, og antog, at dens Fremkomst skyldtes kemiske Virkninger. Sandheden er imidlertid den, at saa vel Berørings-Elektricitet som kemisk Virk- ning skyldes de Stoffers molekylære Tilstand, som komme i Berøring med hinanden; men vi kende endnu ikke nøjagtig Beskaffenheden af de molekylære Ejendomme- ligheder, som frembringe disse to Virkninger. Senere Forsøg, især de, der ere foretagne med W. Thomson’s fintfølende Elektrometre, have fuldt ud godtgjort Rigtig- heden af Volta’s Opdagelse. Et simpelt Forsøg vil Cl kunne forklare den Fremgangsmaade, der anvendes. En tynd Metalnaal op- c hænges saaledes, at den kan dreje sig + + ]!/ om Punktet C (Fig. 34), og elektriseres. + Under Naalen anbringes to halvcirkel- formede Plader eller Halv-Ringe af Fig. 34. forskellige Metaller. Ingen af dem vil hverken tiltrække eller frastøde den elektriserede Naal, førend de ere bragte i Be- røring med hinanden eller forbundne med et tredie Stykke Metal, men da vil Naalen øjeblikkelig blive drejet, idet den tiltrækkes af den Halv-Ring, som har