Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Magnetnaalen. 73 skaber; det vil tiltrække smaa Stykker Jern, og op- hænges det i en Traad, Nord — Syd. Fig. 35 viser en naturlig og en kunstig Magnet, der begge ere dyppede i Jernfilspaaner, hvorved disse tiltrækkes og klumpe sig sammen i Buske. 78. Lægen Gilberts Opdagelser. Dette var alt eller næsten alt, hvad man vidste om Magneten, indtil vil det pege i Retningen Fig- 35- Aar 1600, da Lægen Gilbert i hans berømte Værk »De Magnete« offentliggjorde et stort Antal mag- netiske Opdagelser. Han bemærkede, at Magnetens Til- trækningskraft syntes at have sit Sæde paa to Steder, og at disse Steder, »Polerne«, i langstrakte Magneter sædvanligvis ere Enderne (se Fig. 35). Den Del af -^Magneten, som ligger mellem de to Poler, er tilsyne- ladende mindre magnetisk, idet den ikke tiltrækker Jernspaanerne saa stærkt, og midt imellem Polerne finder der hele Magneten rundt slet ingen Tiltrækning Sted. Denne Del kaldte Gilbert Magnetens Ækvator, og den Linie, der kan trækkes mellem Polerne, kaldte han Aksen. 79. Magnetnaalen. For bedre at undersøge den magnetiske Kraft anvendes en Magnet- naal. Den bestaar af en lille Staalnaal (Fig. 36), forsynet med en lille Hætte af Messing, Glas eller Agat, ved Hjælp af hvilken den kan op- hænges paa en fin Spids, Fig. 36.