Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909
Forfatter: C. Nyrop
År: 1909
Forlag: Nielsen og Lydiche Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 180
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
122
I en nedad gaaende Tid.
ved klassevis foretagne Valg, mente man, at der spildtes
for megen Tid, og at Hengivelsen til Svir og Klammeri
laa for nær. Ved en Forordning af 10. December 1828
blev der videre paalagt de rejsende Svende at have en
Vandrebog, der i enhver By skulde viseres af Politiet, og
i 1835 blev det forbudt danske Haandværkssvende paa
Vandring at besøge eller opholde sig i de Lande og Steder,
»hvor Associationer og Forsamlinger af Haandværkere taa-
les«. Politiforholdsreglerne voxede tæt op. 1837 blev det
paalagt Lavets Mestere under en Mulkt af 2 Rd. at ind-
berette til Oldermanden, hver Gang de antog eller afske-
digede en Svend, og i 1839 blev der i Lavet indført saa
kaldte Arbejdskort, som enhver Svend skulde være forsynet
med og strax afgive til den Mester, han traadte i Arbejde
hos. Den første Bestemmelse i Forordningen af 1800 gaar
ud paa at fastslaa absolut Kontraktsfrihed mellem Mestere
og Svende ogsaa angaaende Lönnen, men i 1813 indførtes
dog en officiel fast Daglön for Murer- og Tømmersvende,
og i 1818 vedtog SkomagerJavet at give Svendene føl-
gende ensartede Sylön:
efter Kvartalskursen:
ForetPar nye Stövler 1 Rd. 3 Mk. ro Sk. r. S., 2 Rd. » Mk. * Sk.
ForetPar Stovlefødder 1— » — > — —,1—1 — 8 —
Foret Par Mandssko » — 3 — 12 — —, » — 4 — 8 —
ForetParFruentimmersko» — 3 — » — —, » — 3 — 12 —
ForetParForsaalinger » — 2 — 6 — —, ’ — 3 — » —
Efterhaanden som Tiden skred, blev Forordningen af
1800 i mange Punkter ikke fulgt, men i een Retning synes
den, i alt Fald for Skomagerlavets Vedkommende, at have
virket ganske efter sin Bestemmelse. Det tyske Elements
Indflydelse svandt væsentlig, allerede fra 1802 er der jo
ikke længere Tale om, at Svendebroderskabet skulde have
en tysk Oldgesel. Mange gamle uheldige Skikke kom sik-
kert herved til at forsvinde, men derfor paa ingen Maade