Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

Den nye Tid. l6l af 12 udsendte, særlig berlinske Skomagermestere, der ønskede at blive bekjendt med den. Skolens oprindelige Undervisning, der ved Siden af det ovennævnte praktiske Fag omfattede Timer i Skrivning, Regning og Dansk, der gaves af det tekniske Selskabs Skole, udvidedes kun til Tegning. Denne Disciplin optoges i 1895, og Redaktør Jens Kristensen staar fra 1897 til 1901 opført som Lærer i Fagtegning for Skomagere ved det tekniske Selskabs Skole; denne Undervisning blev nemlig given ved denne Skoles Hjælp. Naar denne Fagtegning ophørte i det sidstnævnte Aar, var det, fordi Elevantallet i Skomagernes Skole var gaaet stærkt nedad. Haandskomageriet trængtes paa denne Tid haardt af Fabrikindustrien. For Kjøbenhavns Vedkommende stillede det sig saaledes, at de to kun mindre Skotöjsfabriker, som Byen havde i 1883 (Johnsens og Sörensens), i 1900 vare bievne til henimod 48 Fabriker med opimod 1700 Arbejdere. Skomagerlærlinge vare bievne en sjælden Ting i Kjøbenhavn, og Antallet af virkelige Skomagersvende paa- virkedes heraf. Det var i 1900, at »Skomagersvendenes Fagforening« gik over til at blive »Skotøjsarbejdernes Fag- forening«. Som vi nedenfor skulle se, rejste der sig dog en Opposition imod, at Fagets Svende saaledes indrulleredes i Skotøjsarbejdernes store Klasse, og Elevantallet i Fao- skolen rettede sig ogsaa paany. Haandskomageriet kunde og vilde endnu leve, og Lavet hjalp det paa sin Vis gjærne, skjöndt det maa siges, at ikke Alt, hvad der udgik fra det, udelukkende virkede til Gavn for Skomageriet betragtet som Haandværk. Her kan saaledes nævnes den i 1887 stiftede Fagmærkeforening, som endog Oldermanden var Formand for. Kun Lavsmedlemmer kunde indtræde i den og derved faa Ret til at føre Fagmærket, men dette hang i Udsalgene nok saa meget over Fabriksfodtöj som over haandforarbejdet Fodtöj, begge Dele blev ført i de allerfleste