Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Fest i Anledning af Hans Majestæt Kongens Födselsdag den 6te October 1859
Heri: Om Søvandets Bestanddele og deres Fordeling i Havet

20 man arbeider med store Portioner, kan man opdage svovisuur Baryt deri. I Almindelighed har jeg bragt den hele Portion i Regning som Kiseljord. I enkelte Tilfælde har jeg heldt lidt Flussyre derpaa og en Draabe Svovlsyre, inddampet og glödet meget stærkt, under Tilsætning af kulsuur Ammoniak. Det Tilbageblevne blev da regnet som reent Jernilte, men del indeholder som sagt el Spor af svovisuur Baryt og Strontian. Den i Saltsyre opløselige Deel af disse Substantser blev bundfældet med Am- moniak, og det derved erholdte Bundfald beregnet som phosphorsuur Kalk. Det indeholder desuden Fluorcalcium, men mine Forsög paa at eftervise Leerjord i dette Bundfald har hidtil været forgjæves. Den fra den phos- phorsure Kalk befriede ammonikalske Vædske indeholder endnu et Spor af Kalksalt, som jeg har biindfældet med oxalsuur Ammoniak og beregnet som kulsuur Kalk. I Vandet fra det store Verdenshav er der kun et næsten uveieligt Spor, ved Kysterne og de store Fjorde, der bringe meget Vand fra Fastlandet, udgjör den undertiden en ikke ganske ubety- delig Mængde. Naar Sövandets svovlsure Salte ere decomponerede til Svovlmelaller, findes der altid en större Mængde kulsuur Kalk, men dette er et Deconipositionsprodukt, hvis Kulsyre hidrører fra de organiske Stoffer, der have iltet sig paa de svovlsure Saltes Bekostning. Jeg har ved disse Undersøgelser aldeles ikke forsøgt paa at be- stemme de i Sövandet tilstedeværende Luftarter, Fordi det var umuligt at faae Prøverne optagne og opbevarede med den nödvendige Forsigtighed for at bestemme Luftmængden; der gik desuden hyppigen flere Aar hen, inden Prøverne naaede hertil, og Analysen af det saaledes modtagne So- vand maatte ofte udsættes en længere Tid formedelst vigtige og uopsæt- telige Embedsforretninger. Man kunde let falde paa den Tanke, at den relative Saltmængde i de saaledes analyserede Pröver af Sövandet maatte være upaalide- lige, idet Vandet i den lange Tid var fordampet igjennem Flaskens Prop. Man kan imidlertid meget let see om Vandets Mængde er af-