Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Fest i Anledning af Hans Majestæt Kongens Födselsdag den 6te October 1859
Heri: Om Søvandets Bestanddele og deres Fordeling i Havet
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1859
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 74
DOI: 10.48563/dtu-0000249
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
den femtende den patagoniske Koldtvandsströrn,
— sextende Sydpolarhavet.
Et Resultat af disse Undersøgelser er Stadfæstelsen af den allerede
tidligere udtalte Mening, at Sövandet i Nærheden af Kyslerne er mindre salt-
rigt end det, der flyder i det store aabne Hav, og den modsatte Mening af
v. Bibra, der stötter sig paa sin Iagttagelse, atVandet fra Algodon Bay paa
Vestkysten af Sydamerika er saltrigere end længere ude i Havet, svæk-
ker paa ingen Maade det ovenanførte Resultat, da det er de locale For-
hold, der bestemme denne Undtagelse; der mangler nemlig paa dette Sted
det fra Landjorden tilströmmende Ferskvand, som naturligviis foranlediger
det almindelige Phænomen. *)
Den samme Lov viser sig, naar vi betragte de enkelte Have.
Murray’s Analyse af Vandet i the firth of Forth, som aabner sig i Nord-
soen, giver 30,18 p. m for Saltmængden; Bachs Analyse af Vandet
fra Helgoland, ligefor Mundingen af Elben, giver 30,53 for den hele
Saltmængde, medens min Analyse af Nordsovandet, optaget af Capitain
Skibsted, midt imellem Skotland og Norge, giver 34,202 og min Ana-
lyse af det Vand, som Capitain Skibsted har optaget meget længere imod
S. Ö., giver 33,294.
Naar vi folge Æqvatorialstrommens og Golfstrommens Gang, vil
denne Lov blive endnu langt tydeligere og vise et mærkværdigt Forhold
og en ejendommelig Sammenhæng imellem de store Landstromme og de
store Strømninger i Atlanterhavet. Æqvatorialstromnien indflyder imod
Beninbugten, hvor den forenede Benue og Kuara sende deres store
Vandmasser ud i Havet. Noget sydligere, netop der, hvor Kortene lade
*) Folgende Sammenstilling viser det anförte Forhold meget tydeligt:
Middel-Saltmængden i Osersöen er 4,400 pr. Mille,
— i Kattegattet og Sundet 15,•laß pr. Mille,
— i Nordsöen 33,035 pr. Mille,
— i Havet mellem Island, Norge, Skotland og Sydkysten af Grøn-
land 35,313 pr. Mille,
— i Davisstrædet og Baffinsbugten 33,177 pr. Mille.