Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Fest i Anledning af Hans Majestæt Kongens Födselsdag den 6te October 1859
Heri: Om Søvandets Bestanddele og deres Fordeling i Havet
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1859
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 74
DOI: 10.48563/dtu-0000249
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
29
Love, deres Existents og Ejendommelighed til den uniaadelige Masse af
Ferskvand, som saamange al Verdens störste Stromme udgyde i Atlanterhavet.
Med Hensyn til Strömmen omkring Grönland er endnu at bemærke,
at Vandet nogle Grader S. for Grönlands sydlige Spids der, hvor den
imellem Island og Grönland böier sig op i Davisstrædet, lindes midt i
Strædet kun at holde 32,417 Procent Sall og vedbliver at flyde med denne
Styrke indtil omtrent 66° N. B. G aae vi derfra længere imod N., stiger
dens Saltmængde til 33,187, 33,446 og under 69° 45' til 33,598.
Havde man kjendt dette Forhold tidligere, vilde man deri kunne
have fundet et meget vigtigt Beviis for, at Baffinsbugteu ikke er en lukket
Fjord, men et Sund; thi Forholdene ved Fjordene ere saaledes, at Salt-
vandets Styrke aftager med hvert Skridt vi komme dybere ind i Fjorden.
Og selv efter vore nuværende Kundskabers Tilstand er denne imod N.
stadig voxende Saltstyrke et meget mærkværdigt Phænomen. Vore Er-
faringer vise nemlig, at Sövandets Saltholdighed aftager, naar vi nærme
os Polerne; for det nordpolare Hav have vi allerede vidst det i en læn-
gere Tid, og den Omstændighed, at den östgrönlandske Polarström, hvor
den böier sig omkring Grönlands Sydspids ind i Davisstrædet, har en,
selv i hine nordlige Vande uhört lav Saltstyrke, hentyder paa, at Havet
imellem Island, Grönland og Spitzbergen faaer et usædvanligt stærkt
Tillob af Ferskvand, hvilket maa hidröre fra de uhyre store lismasser,
som dække hine Kyster. Islænderne lide hvert Foraar under store lis-
marker, der drive imellem deres Ö og Grönland imod S. V. og hyppigen
sætte sig fast paa Langenæs; Grönlandsfarerne kjende de samme drivende
lismarker under Navn af Storisen.
Ved de Vandprøver, som Sir James Ross saa velvilligen har
overladt mig til Analysen, bliver det ligeledes godtgjort, at det sydpolare
Vand er mindre saltholdigt end i lavere Breder, ja endog mindre salthol-
digt end det nordpolare Vand. At denne ringere Saltmængde i det sydpolare
Hav ikke blot gjælder Vandet fra Nærheden af den af Sir James Ross