Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Fest i Anledning af Hans Majestæt Kongens Födselsdag den 6te October 1859
Heri: Om Søvandets Bestanddele og deres Fordeling i Havet
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1859
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 74
DOI: 10.48563/dtu-0000249
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
31
Nordsoen, Kattegattet og Sundet, Östersöen, Middelhavet og det sorte Hav
som Fjorde af Atlanterhavet, der have en aldeles abnorm Saltstyrke,
bliver dette Middeltal 34,304 p. in. Salt, som vi kunne antage som Ver-
denshavets normale Saltmængde, og dets Middelchlormængde bliver 18.945
p. in. Middelcoefficienten bliver 1,811.*) De anförte Tal kunne ved
senere Undersøgelser maaskee noget forandres, men Forskjellen imellem
de enkelte Regioners Middelcoefficienter er meget ubetydelig , den ligger
imellem 1,806 og 1,814, og det er derfor ikke sandsynligt, at nye Iagt-
tagelser skulle frembringe store Forandringer i de angivne Tal.
Naar man derfor for Fremtiden kun vil bestemme den hele Salt-
mængde paa et bestemt givet Sted af Havet, kan dette skee ved en Be-
stemmelse af den i Sövandet tilstedeværende Chlormængde, som let kan
foretages ved en Titrering; det saaledes fundne Chlor bliver multipliceret
med 1,811, og man erholder Saltmængden meget nöie bestemt. Vil
man endnu gaae videre, kan man multiplicere den fundne Chlormængde
med den for enhver enkelt Region bestemte Coefficient.
I det Hele taget viser Atlanterhavet den störste Saltmængde, vi
hidtil kjende, 37,908, og Atlanterhavets Middelcoefficienter ere ligeledes
de höieste, saaledes overstiger Atlanterhavet imellem 30° N. B. og 30°
S. B. i Middeltallet 36 p. m., medens ingen af de andre Regioner naae
36. Det store Hav imellem Vestkysten af Amerika og Ostkysten af
Afrika holder sig i sin Heelhed betydelig lavere, end Havet imellem
Ostkysten af Amerika og Vestkysten af Afrika og Europa. Man maa
antage, at denne borskjel hidrører fra en større Regnmængde og
) Middelcoefficienten for Sövandet kalder jeg det Tal, der kommer ud, naar man dividerer
Sövandets hele Saltmængde med den i samme Qvantitet Vand fundne Chlormængde. Den
ringe Forskjel, der finder Sted i Coefficientene for det Sövand, som er taget i nogen Afstand fra
Kysterne, beviser hvor ringe den Forskjel er, som findes imellem Sövandets Bestanddcles ind-
byrdes Forhold. I de Fjorde, som have kun ringe Forbindelse med Verdenshavet, er derimod
Middelcoefficienten meget afvigende, hvilket hidrører fra den forholdsviis store Mængde
Svovlsyre og Kalk, som Floderne fore ud i Havet, og den ringe Mængde Chlorider, som
de medføre.