Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Fest i Anledning af Hans Majestæt Kongens Födselsdag den 6te October 1859
Heri: Om Søvandets Bestanddele og deres Fordeling i Havet

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1859

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 74

DOI: 10.48563/dtu-0000249

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 124 Forrige Næste
40 nesiamængden er stegen til 25,63, hvilket er rigeligt dobbelt saa meget som i Havvandet. Naar vi afEichwalds Beskrivelse see, at det dyriske Liv er tilbagetrængt i det kaspiske Hav, saa kunne vi forstaae, hvorfor netop de Stoffer, som ved Havets Organismer udskilles af Havvandet, der have tiltaget i en saa overordentlig stor Mængde. Naar vi dernæst gaae over til Svovlsyren, har jeg efterviist, at Tangarterne have en meget stor Tiltrækning til denne Syre og at de svovlsure Salte i Tangen ved deres Forraadnelse gaaer over til Svovl- metal lerne af Alkalierne og Jordarterne, hvis Svovl omsider, i Berøring med det i Havbunden tilstedeværende Jernilte, gaaer over til Svovljern, om hvilket det er bekjendt, at det under Havvandets reducerende Ind- flydelse holder sig fuldkommen uforandret. Ved denne Vexelvirkning kan en Deel Svovlsyre blive borttaget fra Sövandet, og en anden Deel gaae over i de af Södyr afsatte Kalkmasser, hvori den altid forekommer, skjöndt aldrig i nogen betydelig Mængde. Med Hensyn til Magnesiaen vise Undersøgelserne, især af Vandet fra Ostersöen, at ogsaa dens Mængde er större i Fjordene og i Nær- heden af Kysterne end i det store Verdenshav, og Spörgsmaalet bliver da, hvorledes forhindrer Naturen, at dens Mængde ikke bliver overveiende i Sövandet. Iblandt de rolige, vedvarende Aarsager, som her komme i Betragtning, maa den regnes, at der tilligemed Södyrenes kulsure Kalk altid afsættes en Deel kulsuur Magnesia, der i enkelte Tilfælde, og navn- ligen ved Serpula filigrana, som jeg allerede tidligere har anfört, stiger til noget over 13 Procent af den hele Kalkskal. At denne Aarsag til Magnesiaens Formindskelse i Sövandet ikke er tilstrækkelig til at bort- skaffe den ved Floderne til Havet forte Magnesiamængde, fremgaaer af dens store, i Havvandet tilstedeværende Mængde, og Magnesiaen er aaben- bart et af de i Havvandet forekommende Stoffer, hvis Mængde ikke kan betydeligen formindskes ved Organismernes Indflydelse. Jeg liaaber at