Om Benyttelsen af Mekanisk Bevægkraft paa Sporveje

32 jeg dog, for ikke at trætte Læserne, nøjes med her at frem- sætte Hovedtrækkene af det af mig foreslaaede System. Landsporvejene kunne være tre Slags, nemlig enten 1) lagte udelukkende paa en alt existerende Landevej , eller 2) lagte paa fri Land som en Jernbane, eller 3) lagte dels paa en alt existerende Landevej og dels paa fri Land. Gjøre Pengeforholdene eller andre Omstændigheder det ønskeligt, at den største Billighed i Anlæget søges opnaaet, bør Landevejssporvejen vælges, og Sporet lægges da paa Landevejens ene Rabat. Søges derimod den billigste Drift opnaaet, lægges Sporet paa en dertil erhvervet Jordstrimmel, hvorved vil kunne opnaas bedre Stigningsforhold end de, der i Almindelighed forekomme paa de alt existerende Lande- veje, og som Følge deraf vil Kulforbrug og Slittage formind- skes. Denne Slags Sporveje er her benævnt „Frilands- sporveje.u Endelig vil den tredje Slags Sporveje kunne anvendes, hvor meget stærke Stigninger eller andre Forhold gjøre det ønskeligt, at forlade Landevejen paa enkelte Stræk- ninger , og paa disse lægges Sporet da paa dertil erhvervet fri Land. Ved Frilandssporvejen forøges selvfølgelig Anlægsom- kostningerne, foruden med Udgifterne til Erhvervelse af Jor- den til Sporet, med Udgifter til Jordarbejde, Ballast og Gjen- nemløb under Banen, samt til Arbejde ved Anlæg af Tvær- grøfter i de forskj ellige Ejendomsskjel, som Banen skjærer. løvrigt tænkes samme Spor, Stationer, Driftsmateriel og Drift i Almindelighed anvendt i alle tre Tilfælde. Sporet vil bedst kunne lægges med Staalskinner paa Længdesveller af Træ, saaledes som vist paa Plan VIL (Fig,