Forslag til forbedring i de arbejdende Classers Kaar

44 paa Landet; men vi ville ganffe vist komme cvcreens herom med dem, thi vi ville ikke andet end Gjcnuem- førelsen egsaa i Kjebstæderne af det samme Princip, som Landbostanden maa benytte fer at gaac frem: vi ville Selvregjering. Det enkelte Individ, ten enkelte Corporations Fornødenhed, udtalt igjennem Aesosia- tiønen. Denne, vide vi, er allerede ikke Uden Ne- sultat virksom i „Bondevennernes Selskab". Men som bekjeudt, næres der fra flere Sider if fe liden Frygt for dette Selskab. Jeg troer, at denne for en stor Deel lnaa tilskrives den mere ecnsidige Maade, hvorpaa Sagen nu behandles der, i det Selftabcts Virksom- hed, ifølge den Maade det er fremstaaet paa, og med Hensyn til dc Forhold, under hvilke det dannedes, kun kan virke oppositionelt, og kun træder fordrent c op. Hvis derimod en Omorganisation af Selskabet fandt Sted (hvad det dog ikke er min Mening at til- raade t dette Oieblik), saaledes at den hele Landbc- ftand blev under Eet ligelig repræsenteret, medens denne ftorre Nepræfeutalion atter støttede sig til to mere specielle, hv.raf den Ene fremgik af de ringere Landboklassers Midte, hvis Interesser og Stilling ere omtrent eens, den Anden, i Modsætning hertil, fra de i Formue og borgerlige Forhold bedre stillede Clac- ser, saa troer jeg, at Frygten og Uvillien, som nu fra mere end een Side næres mod „Bonkevettttcrr.es