Forslag til forbedring i de arbejdende Classers Kaar

Sagen, som neppe kan blive »berørt t den første Rigs- forsamling , kan der træde sikkrere og bestemtere frem. Enten vi nu betragte denne Sag fra et mere al- mindeligt Standpunkt eller fra et os nærmere liggende, Fædrelandets, saa giver den rigt Stof til Eftertanke, og nogle af de vigtigste Sporgsmaal, som da maae paa- trænge sig os i denne Anledning, turde vel være: 1. Er det rimeligt at Katastrofen t Paris kan an- sees for en Slutttingsact mellem Arbejderne og Penge- mændene, idetmindste saavidt at Sporsmaalet herefter tilstedes en mere fredelig Afgjsrelse? 2. Findes, der bos os ligeartede Bestræbelser af en saadan Betydning, at de, naar de ville træde voldsomt frem, kunne Udsætte os for lignende Ulykker, som de, der nylig ere overgaaede Paris, eller dog fremkalde en Tilstand bos os, som man maatte onste, nndgaaet? 3. Hvilke ere de væsentligste Aarsager til Haand- værke- og overhovedet Arbeidsstandens ubældige Stil- ling ligeovcr for flere andre Classer i Samfundet? 4. Bor vi roligt oppebie Udfaldet af Begiven- hederne i Frankrig, og da soge at drage Nytte af bvad der vil ffee, eller stulle vi soge at tilvejebringe saadanne Reformer i Arbeidcrnes Kaar, som vort Lands særegne Beskaffenhed gjore tilraadelige, og som kunne tilfredsstille Tidens Krav.