Vejledning i Fotografi

POSITIV-PROCESSEN 61 Kraft er opnaaet, og »Fremkaldelsespapirer«, der kopieres ved kunstigt Lys, og ved hvilke Billedet er usynligt, indtil det frem- kaldes paa lignende Maade som en Plade. Udkopieringspapi- rerne er de letteste at anvende, hvorfor man helst bør vælge disse til at begynde med og i det følgende omtales derfor disse først. KOPIERING Kopieringen er omtrent ens for alle Udkopieringspapirerne, som Annam, Solio, selvtonende Papirer, Celloidinpapir o. lign. Man anvender en Ko- pierramme, som Fig. 37, og vil man kopi- ere Films, lægges et Stykke klart Glas i Rammen, hvorimod dette ikke er nødven- digt ved Kopiering af Plader. Naar man ud- tager det følsomme Papir af Pakken, maa man omhyggeligt undgaa at berøre Hin- desiden, da der ellers senere kan fremkomme røde Pletter paa Billedet. Negativet lægges i Rammen med Hindesiden (den matte Side) opad, Papiret lægges ovenpaa, saaledes at Papirets Hin- deside vender mod Negativets Hindeside, hvorefter Kopier- rammen lukkes og lægges hen i Dagslyset, saaledes at dette gennem Negativet kan indvirke paa Papiret. Man bør helst ko- piere i spredt Dagslys og ikke i direkte Sollys, og ved meget tynde Negativer er det heldigt at dække Kopierrammen med et Stykke hvidt Silkepapir, inden den lægges til Kopiering. Kopieringens Fremskriden iagttages ved jævnlig at aabne Kopierrammens ene Fjeder og bøje det halve Kopierbrædt og Papiret tilbage, begge Halvdele maa absolut ikke aabnes paa en Gang, da Papiret derved kan forskubbe sig og give et uskarpt Aftryk. Iagttagelsen maa ikke ske i for stærkt Lys og ikke of- tere end nødvendigt. Kopieringen afbrydes, naar Billedet er kopieret noget mørkere end det færdige Billede skal være, fordi det taber i Kraft under den efterfølgende Toning og Fik-