Gaslamper Og Deres Behandling

34 maa imidlertid tænderørene i dette tilfælde kunde svinges noget ud til siden. Gruppe 2, lamper med kun et stadig brændende tændeblus uanset hovedblussenes antal, er fremstillet i fig. 12. Disse lam- per er forsynet med den saakaldte „berlinerkran", der er en slags 3-løbs kran med horisontal bevægelse. Kranens konstruk- tion vil fremgaa af fig. 13. Krankiken L er delt i to rum, det øvre og nedre, som gjennem hullerne b kan sættes i forbin- delse med hinanden ved hjælp af et spor d i en hylse K, der omslutter krankiken. Det ene tændeblus, som stadig brænder, faar sin tilførsel gjen- nem a, uafhængig af hylsen, og kan reguleres ved skruen e (I). Naar nu hylsen K drives i pilens retning (IV) vil sporet d først naa til aabningen c, som derved sættes i forbindelse med kanalen h (II), der fører gasen videre gjennem røret E ned til et brænderhode O (fig. 12), forsynet med mange smaa brænder- aabninger, hvorigjennem gasen strømmer ud og antændes af det stadig brændende tændeblus. Naar hylsen K derpaa dreies videre rundt (ved hjælp af ar- men B, fig. 12), vil de to aabninger b komme i forbindelse med hinanden (III),hvorved løbet for gasens gjennemgang ned til bræn- derne bliver frit. Idet gasen nu begynder at strømme ud af disse brændere, bliver den antændt af gasflammerne fra brænder- hodet O. Forat sikre en god tilførsel findes aabningen b paa begge sider af krankiken. — Ved yderligere dreining af hylsen K, stænges aabningen c, hvorved tændeflammerne ved O slukker, medens hovedblussene fortsætter at brænde. Disse forskjellige trin af tændingen findes udvendig markeret ved pile fastskruede paa lampens skjærm, og som angiver hvor langt svingarmen skal dreies for hvert tilfælde. Røret F tillader den saakaldte »tilbageslagstænding«, der kan benyttes, naar f. eks. tændeblusset G skulde være slukket Hvis da hylsen K dreies saa langt, at der strømmer gas til de smaa tændeflammer ved O, vil en del af denne gas ogsaa strømme op gjennem røret F. Holder maa saa en fyrstikke bort til mun-