Gaslamper Og Deres Behandling

røring hermed, ikke være af messing eller noget andet metal der angribes af kviksølvet. Jern kan derimod benyttes. En ting maa man være opmerksom paa ved de vaade regu- latorer, nemlig at der er tilstrækkelig dybningshøide for klokken. Specielt er dette hensyn blevet aktuelt i den senere tid, hvor tænding og slukning af gadelygterne ved automatisk virkende apparater i lygterne begynder at blive saa almindelig. Næsten alle de forskjellige systemer herfor beror nemlig paa anvendelsen af en forholdsvis stor trykforøgelse fra gasverket for at faa de automatiske apparater til at virke, og da maa de vaade regu- latorers dybningshøide være saa stor, at ikke gasen under dette høie tryk kan presse sig ud — regulatoren maa ikke »blæse«. Disse trykregulatorer regulerer i almindelighed gastrykket meget nøiagtig. Man kan saaledes godt forlange, at trykvaria- tionerne ikke skal overskride 2 å 3 mm., selv om lampeantallet varierer fra det maximale og ned til et eneste, blus. o TØRRE TRYKREGULATORER. Ligesom de vaade udføres ogsaa de tørre regulatorer noget forskjellig af de forskjellige fabrikanter, men altid efter samme princip: En i forhold til trykket belastet membran, som paa under- siden paavirkes af gastrykket, er forbundet med en ventil. Sti- ger trykket, hæves membranen og dermed ventilen, hvorved udledsaabningen indsnevres, — og omvendt. Fig. 18 viser snit af en saadan tør regulator fra Centralwerk- statt i Dessau. Gasen kommer ind ved d, passerer gjennem ventilen a og ud ved e. Hvis trykket ved e stiger enten paa grund af større tryk foran regulatoren, eller fordi gasforbruget bliver mindre, for- planter denne trykforøgelse sig tilbage gjennem kanalen f op