Gaslamper Og Deres Behandling
Forfatter: O. Møglestue
År: 1910
Forlag: J. W. Cappelens Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 80
UDK: 665.95
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
62
Som nævnt under beskrivelsen af brænderen, pag. 14, er
dennes luftaabninger som regel for store, hvorfor den største
lysstyrke i aim. faaes ved at tildække disse noget. Er imid-
lertid ikke brænderen fra først af forsynet med en speciel
anordning for luftregulering vil de fleste forsøg derpaa se styge
ud og kan ogsaa let blive overdrevet. At der sædvanligvis ikke
er anledning til at regulere lufttilførselen er meget at beklage,
idet for store luftaabninger kan bevirke en reduktion af lys-
styrken paa optil 20—30 %.
Det er gjerne glødenettets beskaffenhed, bl. a. dets form,
som væsentlig forlanger saadan regulering. Enkelte glødenet
kræver fuld luftaabning, andre en betydelig reduktion, tiltrods
for, at gasforbruget er omtrent det samme.
Den ovenfor beskrevne indregulering af en brænder gjælder
under forudsætning af, at gastrykket er nogenlunde konstant, samt
at den foretages paa den tid, da brænderen i aim. benyttes.
Forskjellen paa dag- og aftentryk bør ialfald ikke overskride
10 å 12 mm., hvis ikke lysstyrken skal influeres for meget
deraf. Foretages indreguleringen om dagen — da gastrykket
som regel er noget mindre — kan den aldrig blive saa nøi-
agtig som ellers. Man maa isaafald give brænderen lidt mindre
gas, altsaa ikke ganske fuldt net, og dette bliver rent skjøns-
mæssig afhængig af, hvor stor trykdifferents der er mellem
dag- og aftentryk paa vedkommende sted. Herom kan man i
almindelighed faa oplysning paa gasverket.
Er trykvariationerne meget store, 15—20—30 mm. eller større,
kan man ikke opnaa at faa en konstant lysstyrke til enhver
tid af dagen uden ved hjælp af en gasregulator.
Anvendes en konsumregulator maa man passe paa, at ikke
diiseaabningen tillader nogen væsentlig større gasgjennemgang
end den, der tilsvarer regulatorens indstilling. Hvis nemlig dii-
sen er for meget opboret, bliver gasens hastighed gjennem
samme liden — gasforbruget pr. time er jo til enhver tid det
samme — hvorved gasstraalens evne til at rive luften med sig
op gjennem blandingsrøret bliver mindre, og der vil komme