Gaslamper Og Deres Behandling

Brændere med tændeblus. Indreguleringen af hovedblusset er den samme som oven- for. Tændeblusset reguleres saaledes: Begge byepasskruer skrues noget ud, og hovedblusset antændes. Man vil da som regel se, at der øverst i dette »topper« sig en liden lysende flamme. Nu skrues den nederste skrue saameget igjen, at denne lille lysende flæk næsten er forsvundet. Hovedblusset slukkes, hvorpaa det da brændende tændeblus reguleres med den øverste skrue til en passende høide, ca. 7—8 mm. Ved nu at tænde og slukke hovedblusset nogle gange, for- visser man sig om, at tændeblusset funktionerer tilfredsstil- lende. o 2. VEDLIGEHOLD AF OPRETSTAAENDE BRÆNDERE En hovedbetingelse for, at en engang rigtig indreguleret gaslampe skal kunne give et stadig godt lys er, at brænderen holdes ordentlig ren. Diisen maa være ren, d. v. s. diisehullerne fri for støv. Der skal overmaade lidet til, før gastilførselen besværliggjøres, hvor- ved lysstyrken vil reduceres og det i betydelig grad. Det forste, man derfor har at gjøre, naar der klages over daarligt lys fra en brænder, er at undersøge diisen. Sædvanligvis er det nok at blæse eller børste den godt ren, idet gaskranen samtidig aabnes, forat den udstrømmende gas kan rive med sig løse støvpartikler i hullerne. Ofte bør man ogsaa meget forsigtig med en naal rense disse huller. Dernæst er det af vigtighet, at siebdugen er ren. En af smuds gjengroet siebdug bevirker en ufuldkommen forbrænding af flammen, hvis udseende (uden glødenet) forandres, mister sin grønne kjerne, bliver blaalig og slikkende og tilsidst endog lysende, naar smudsbelægget er blevet rigtig tæt. En saadan