Gaslamper Og Deres Behandling

67 Hvis lampen begynder at »koke« eller »snorke«, er det gjerne et tegn paa at der fremdeles er for meget luft, hvorfor denne isaafald maa reduceres noget, men dog ikke mere end allerhøist nødvendig. Antændes en færdig monteret lampe i kold tilstand, vil man ofte i begyndelsen høre den samme snorkende lyd. Aarsagen er den samme: at gasstraalen river med sig for meget luft til flammen. Eftersom lampen biir varm, vil opdriften efterhaanden reducere gasstrømmens hastighed ned gjennem blandingsrøret og derved ogsaa luftmængden. Den knatrende lyd vil derfor som regel efter en stunds forløb høre op af sig selv. 1 modsat fald maa altsaa luften reduceres noget. En lampe af lilleput-størrelsen indreguleres og behandles akkurat paa samme maade som normalstørrelsen. Dog skal den grønne kjerne i flammen ikke være mere end 10—12 mm. lang. Et jevnt gastryk er — som før nævnt — den første betingelse for invertlampernes gode funktioneren. Med et vekslende gas- tryk nemlig følger en vekslende størrelse og form af flammen, hvilket angriber det nedentil lukkede glødenet meget sterkt. Det forandrer snart sin oprindelige fagon, hvorved lysstyrken hurtig reduceres. Saalænge gastilførselen ved et høit tryk er for stor, vil lampen have tilbøjelighed til at sode. Nettet an- strenges idetheletaget saa sterkt, at det snart gaar itu, og en liden stikflamme naar ud i retning af den indvendige cylinder, som dernæst ødelægges ved delvis smeltning. Ogsaa den ydre kuppel kan springe. Om gastrykket er høit eller lavt har mindre at sige, naar det kun er jevnt, dog saaledes at det er vanske- ligt at faa en invertbrænder til at brænde stille og rolig ved et høiere tryk end ca. 50 mm. Jo høiere trykket er, desto mere maa luften reduceres. 35—40 mm. maa ansees for det mest passende gastryk for en korrekt konstrueret invertlampe. De bedste af disse brænder, som foran nævnt, meget pent helt ned til 30 å 25 mm. og derunder uden at sode.