Gaslamper Og Deres Behandling
Forfatter: O. Møglestue
År: 1910
Forlag: J. W. Cappelens Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 80
UDK: 665.95
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
74
INVERTEREDE BRÆNDERE
En rigtig indreguleret invertbrænder giver ved 37 mm. tryk og
90 1. gasforbruk og klart glas ligeledes 70—80—90 normallys
maalt horisontalt. I haandbøger og i kataloger ser man rigtig-
nok angivet høiere lysudbytte, hvilket nok ogsaa undertiden
kan opnaaes, men gjennemgaaende er de nævnte tal heller for
høie end for lave.
Imidlertid kommer det væsentlige moment til ved invert-
lamperne, at nedover og paa skraa nedover lyser de adskillig
mere, som regel 20—25 %. Derfor kan man vanskelig uden
videre tale om en invertlampes lysevne eller direkte sammen-
ligne den med en opretstaaendes. Den maa nærmere specifi-
ceres.
Det effektive lys fra en lyskilde regnes i almindelighed at
omfatte alt lys under en horisontal linje gjennem lyskildens
centrum, den saakaldte nedre hemisfæriske lysmængde. Og gaar
man ud fra denne, staar de inverterede lamper langt foran de
opretstaaende. I fig. 31 er grafisk fremstillet, hvorledes de to
lampers lyskurver ser ud. Disse kurver er det gjennemsnitlige
resultat af en række lysmaalinger, som forfatteren har udført
med forskjellige gode net og brændere, og skulde derfor kunne
anses for at være nogenlunde korrekt, m. h. t. kurvernes ind-
byrdes forløb, medens de angivne absolute lysstyrker er vel
gunstige sammenlignet med almindelige forhold i praksis.
Figuren er saaledes at forstaa: Tænker man sig et vertikalt
snit tvers gjennem en lyskilde og afmerkes i dette snit de
punkter, som i forskjellige retninger fra lyskilden viser sig at
være lige sterkt belyst, og forbindes saa disse punkter indbyrdes
med linjer, fremkommer en kurve, som ved sin afstand fra
lyskildens centrum angiver sammes lysstyrke i disse forskjellige
retninger.
Trækkes nu en horisontal linje gjennem nævnte centrum
faar man et billede af, hvor stor f. eks. den nedre hemisfæriske
lysmængde er i forhold til den hele.