ForsideBøgerGaslamper Og Deres Behandling

Gaslamper Og Deres Behandling

Forfatter: O. Møglestue

År: 1910

Forlag: J. W. Cappelens Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 80

UDK: 665.95

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 84 Forrige Næste
74 INVERTEREDE BRÆNDERE En rigtig indreguleret invertbrænder giver ved 37 mm. tryk og 90 1. gasforbruk og klart glas ligeledes 70—80—90 normallys maalt horisontalt. I haandbøger og i kataloger ser man rigtig- nok angivet høiere lysudbytte, hvilket nok ogsaa undertiden kan opnaaes, men gjennemgaaende er de nævnte tal heller for høie end for lave. Imidlertid kommer det væsentlige moment til ved invert- lamperne, at nedover og paa skraa nedover lyser de adskillig mere, som regel 20—25 %. Derfor kan man vanskelig uden videre tale om en invertlampes lysevne eller direkte sammen- ligne den med en opretstaaendes. Den maa nærmere specifi- ceres. Det effektive lys fra en lyskilde regnes i almindelighed at omfatte alt lys under en horisontal linje gjennem lyskildens centrum, den saakaldte nedre hemisfæriske lysmængde. Og gaar man ud fra denne, staar de inverterede lamper langt foran de opretstaaende. I fig. 31 er grafisk fremstillet, hvorledes de to lampers lyskurver ser ud. Disse kurver er det gjennemsnitlige resultat af en række lysmaalinger, som forfatteren har udført med forskjellige gode net og brændere, og skulde derfor kunne anses for at være nogenlunde korrekt, m. h. t. kurvernes ind- byrdes forløb, medens de angivne absolute lysstyrker er vel gunstige sammenlignet med almindelige forhold i praksis. Figuren er saaledes at forstaa: Tænker man sig et vertikalt snit tvers gjennem en lyskilde og afmerkes i dette snit de punkter, som i forskjellige retninger fra lyskilden viser sig at være lige sterkt belyst, og forbindes saa disse punkter indbyrdes med linjer, fremkommer en kurve, som ved sin afstand fra lyskildens centrum angiver sammes lysstyrke i disse forskjellige retninger. Trækkes nu en horisontal linje gjennem nævnte centrum faar man et billede af, hvor stor f. eks. den nedre hemisfæriske lysmængde er i forhold til den hele.