Populær Kemi

94 POPULÆR KEMI Sætter man f. Eks. Salpetersyre til en Indigoopløsning, forsvinder den blaa Farve hurtig ved Opvarmning. Ved Indvirkning paa Bomuld giver stærk Salpetersyre Skydebomuld, og med Glycerin danner den Spræng- stoflet Nitroglycerin, der findes i Dynamit. De fleste Metaller op- løses i Salpetersyre; dog er dette ikke Tilfældet med Guld og Pla- tin; man kan derfor skille Sølv fra Guld ved Hjælp af denne Syre, som opløser Sølvet, men lader Guldet tilbage; derfor har man ogsaa kaldt den Skedevand (egentlig »Skillevand«). Naar den opløser Metallerne, træder disse ind i Stedet for Brinten i Syren, og man faar salpetersure Salte; man faar imidlertid ikke den frigjorte Brint at se, thi den forener sig straks med noget af Salpetersyrens Ilt og danner Vand; idet Syren nu mister denne Ilt, bliver den til »lavere« Kvælstofilter, d. v. s. den giver nogle af de Side 92 nævnte Kvælstofilter, som indeholder mindre Mængder Ilt. Saaledes kan man fremstille Forbindelsen NO, der kaldes Kvælstoftveille, ved at bringe Kobber i en Flaske som den, der blev brugt til Fremstilling af Brint, og derpaa tilsætte fortyndet Salpetersyre. Kvælstoftveille er en meget giftig Luftart, der i Berøring med Luft straks optager Ilt og giver Forbindelsen N02, der kaldes »Salpeterunder syre«, og er let kendelig, fordi den ved almindelig Temperatur danner en rødbrun Damp. Hvis man paa lignende Maade lader en stærkt fortyndet Salpetersyre virke paa Zink, da kan man foruden sal- petersurt Zinkilte faa det laveste Kvælstofilte, N2O, der kaldes Kvæl- sto/forilte; dette faas dog bedre ved Ophedning af salpetersur Am- moniak, som derved spaltes fuldstændig i Kvælstofforilte og Vand. Kvælstofforille er en farveløs Luftart, der ved stærkt Tryk for- tættes til Vædske og forhandles paa Staalflasker; ved Indaanding i mindre Mængder fremkalder det en egen Beruselse, der ytrer sig ved Latteranfald, det kaldes derfor ogsaa »Lystgas«. Større Mængder, indaandet paa passende Maade, fremkalder Bevidstløshed; derfor bruges Kvælstofforilte som Bedøvningsmiddel ved kortvarige kirur- giske Operationer, navnlig ved Tandoperationer. Kongevand er en Blanding af 1 Del Salpetersyre med ca. 3 Dele Saltsyre; det er et kraftigt Opløsningsmiddel for mange Me- taller, ogsaa for Guld og Platin. Navnet har det faaet, fordi det opløser Guld, Metallernes Konge. Det virker væsenligst som frit Klor, fordi Salpetersyrens Ilt forener sig med Saltsyrens (Klorbrin- tens) Brint til Vand, hvorved den sidstnævnte Syre giver Klor. Salpetersyre finder megen Anvendelse i det praktiske Liv; for- uden som »Skedevand« til Adskillelse af Guld og Sølv, som Op- løsningsmiddel for Metaller og til Kongevand (se ovfr.) benyttes den, som tidligere berørt, ved Fabrikationen af forskellige Spræng- stoffer, f. Eks. Dynamit, Skydebomuld, Melinit, Knaldkvægsølv osv. Da den farver Æggehvidestoffer, Haar, Uld, Silke, Fjer osv. gule, anvendes den til Gulfarvning af Silke; paa Grund af sin Evne til