Populær Kemi

8 POPULÆR KEMI Den vigtigste af alle kemiske Forbindelser er Vand, der indtil henimod Slutningen af forrige Aarhundrede ansaas for at være et Grundstof. Paa Grund af Vandets store Betydning, og fordi det afgiver et særlig karakteristisk Eksempel paa en kemisk Forbindelse, skal dets Egenskaber og kemiske Forhold først beskrives. VAND. Overalt paa Jorden træffer vi Vand, i Polarlandene som evig Is, i andre Egnes Have, Søer og Floder som Vædske, i Luften som Vanddamp og i den almindelige Jordbund som »Fugtighed«; det udgør en væsentlig Bestanddel af Planter og Dyr; uden Vand er Livet umuligt; det er uundværligt for Ernæringen, optages af Or- ganismen med alle Næringsmidler og afgives atter af denne saavel ved Udaandingen som ved Urin, Sved o. 1. Omtrent de fire Femte- dele af Blodet er Vand; Mælk indeholder omtrent 85 pCt deraf Brød c. 40 pCt. I Naturen finder vi aldrig fuldstændig rent Vand; det indeholder her altid baade luftformige og faste Stoffer i Opløsning, hvilket man let kan iagttage, naar man opvarmer friskt Kilde- eller Brøndvand i en Skaal eller Kasserolle; naar Vandet begynder at blive varmt danner der sig Luftblærer deri, som efterhaanden stiger til Vejrs • det er de opløste Luftarter, der gaar bort, fordi de ikke kan holde sig i Opløsning i det varme Vand; de forsvinder først fuldstændigt ved Kogning af Vandet; hvis man nu vedbliver at opvarme Vandet, indtil dette fuldstændigt er dampet bort, og Kogekarret er helt tørt, da vil man finde, at der paa Karrets Bund og Sider har afsat sig noget fast Stof — maaske kun meget lidt, men dog tydeligt; denne Rest bestaar af de faste Stoffer, der har været opløste i Vandet. I det daglige Liv iagttager vi ogsaa stadigt disse Forhold: har man saaledes skænket frisk Vand i et Glas og derpaa ladet det staa hen i nogle Timer ved almindelig Stuevarme, da ser man, at der efter- haanden sætter sig Luftblærer paa Glassets indvendige Side; disse stammer fra de Luftarter, der er opløste i Vandet og som tildels undviger; de faste Stoller, der er opløste i Vandet, viser sig i vore Tekedler, i hvilke de udskiller sig ved Vandets Kogning og afsætter sig som en stenet Masse paa Bunden og Siderne (Kedelsten): det samme kendes fra Dampkedler. For at faa rent Vand til kemisk Brug, underkaster man det na- turligt forekommende Vand en Destillation og faar derved saakaldt destilleret Vand; i mindre Mængder kan man skaffe sig dette ved at opvarme Vand i en Retort, der, saaledes som det vises paa hos- staaende Figur, er forbunden med et langt skraatstillet Glasrør, som igen er omgivet af et videre Rør: gennem det sidstnævnte Rør strømmer koldt Vand, der kommer ind gennem et Siderør og løber ud igen gennem et andet lignende; et saadant »Svaleapparat« kal- des efter den berømte tyske Kemiker Liebig for »Liebigs Svalerør«