Populær Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1899
Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 205
UDK: 54 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN
MED ILLUSTRATIONER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
GULD
153
Bundfald af Klorsølv, AgCl, som ikke kan opløses i Salpetersyre,
men derimod i Salmiakspiritus; har man opløst det heri, da fældes
det ud igen, naar man gør Opløsningen sur med Salpetersyre. Til
Klorsølv svarer Bromsølv, AgBr, og Jodsølv, AgJ; begge disse Stoller
er ogsaa uopløselige i Salpetersyre, det sidste tillige i Salmiakspiritus
(Ammoniakvand); de har vigtig Anvendelse i Fotografien. Sætter
man Sæbesyderlud (Natronlud) til en Helvedesstensopløsning, kom-
mer der et graasort Bundfald af Sølville, Ag2O; dette Stof spaltes
ved Ophedning i Sølv og Ilt. Ved at lede Svovlbrinte til en Opløs-
ning af Helvedessten — eller ved at smelte Sølv sammen med Svovl,
faar man sort Svovlsølv, Ag2S, der lindes i Naturen som Sølvglans
og er en Bestanddel af mange Sølvmalme.
Forsølvning udføres næsten altid ad galvanisk Vej; den Metal-
genstand, som skal forsølves, anbringes som negativ Pol i en Op-
løsning af Klorsølv i Cyankalium, medens den positive Pol bestaar
af en Sølvplade; naar den elektriske Strøm sluttes, da vil der ud-
fældes Sølv paa Genstanden; Sølvpladen vil afgive en tilsvarende
Mængde Sølv.
Fremstilling af Sølvspejle fa ar i Nutiden større og større Betyd-
ning, og den Side 151 omtalte Spejlbelægning med Tinamalgam for-
trænges derfor efterhaanden. Renser man en Glasplade omhyggelig
for Fedt, og overholder man den derpaa med en Sølvopløsning, som
er tilberedt derved, at man til en Opløsning af Helvedessten har
sat s aa meget Salmiakspiritus, at det Bundfald, som først frem-
kom mer, igen er opløst, og derefter lidt Sæbesyderlud og en Opløs-
ning af Mælkesukker, da vil der efterhaanden langsomt udiældes
Sølv paa Pladen. Sølvet sidder fast og spejler godt.
GULD, Au = 197.
Guld forekommer næsten udelukkende i fri Tilstand i Naturen;
det findes enten som Bjergguld, indsprængt i Stenen, eller som fine
Korn i Flodsand. Som oftest vindes det ved Vadskning, idet »Vadske-
bjergene« bearbejdes med mægtige Vandstraaler; man faar derved
Guldet blandet med Sand o. 1.; af denne Blanding udtrækkes det
ved Hjælp af Kvægsølv, hvormed det forener sig til Guldamalgam.
Man presser dette i Lædersække, hvorved Overskud at Kvægsølv
bortskaffes; Resten af Kvægsølvet fjernes ved Destillation, hvorved
Guld bliver tilbage. — Alt Guld, der vindes paa denne Maade, er
sølvholdigt. Sølvet kan fjernes paa forskellig Maade, f. Eks. ved
»Affinering« med Svovlsyre, som opløser Sølvet, men ikke Guldet,
eller ved »Kvartation«, som bestaar deri, at man smelter det sølv-
holdige Guld sammen med omtrent 2 Dele Sølv og derefter behand-
ler Legeringen med ren klorfri Salpetersyre (Skedevand, Side 9 4),
hvorved Sølvet opløses, medens Guld bliver tilbage. Rent Guld faar
Populær Kemi.