Populær Kemi

Forfatter: Odin T. Christensen

År: 1899

Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 205

UDK: 54 (022)

ODIN T. CHRISTENSEN

DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN

MED ILLUSTRATIONER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 214 Forrige Næste
GULD 153 Bundfald af Klorsølv, AgCl, som ikke kan opløses i Salpetersyre, men derimod i Salmiakspiritus; har man opløst det heri, da fældes det ud igen, naar man gør Opløsningen sur med Salpetersyre. Til Klorsølv svarer Bromsølv, AgBr, og Jodsølv, AgJ; begge disse Stoller er ogsaa uopløselige i Salpetersyre, det sidste tillige i Salmiakspiritus (Ammoniakvand); de har vigtig Anvendelse i Fotografien. Sætter man Sæbesyderlud (Natronlud) til en Helvedesstensopløsning, kom- mer der et graasort Bundfald af Sølville, Ag2O; dette Stof spaltes ved Ophedning i Sølv og Ilt. Ved at lede Svovlbrinte til en Opløs- ning af Helvedessten — eller ved at smelte Sølv sammen med Svovl, faar man sort Svovlsølv, Ag2S, der lindes i Naturen som Sølvglans og er en Bestanddel af mange Sølvmalme. Forsølvning udføres næsten altid ad galvanisk Vej; den Metal- genstand, som skal forsølves, anbringes som negativ Pol i en Op- løsning af Klorsølv i Cyankalium, medens den positive Pol bestaar af en Sølvplade; naar den elektriske Strøm sluttes, da vil der ud- fældes Sølv paa Genstanden; Sølvpladen vil afgive en tilsvarende Mængde Sølv. Fremstilling af Sølvspejle fa ar i Nutiden større og større Betyd- ning, og den Side 151 omtalte Spejlbelægning med Tinamalgam for- trænges derfor efterhaanden. Renser man en Glasplade omhyggelig for Fedt, og overholder man den derpaa med en Sølvopløsning, som er tilberedt derved, at man til en Opløsning af Helvedessten har sat s aa meget Salmiakspiritus, at det Bundfald, som først frem- kom mer, igen er opløst, og derefter lidt Sæbesyderlud og en Opløs- ning af Mælkesukker, da vil der efterhaanden langsomt udiældes Sølv paa Pladen. Sølvet sidder fast og spejler godt. GULD, Au = 197. Guld forekommer næsten udelukkende i fri Tilstand i Naturen; det findes enten som Bjergguld, indsprængt i Stenen, eller som fine Korn i Flodsand. Som oftest vindes det ved Vadskning, idet »Vadske- bjergene« bearbejdes med mægtige Vandstraaler; man faar derved Guldet blandet med Sand o. 1.; af denne Blanding udtrækkes det ved Hjælp af Kvægsølv, hvormed det forener sig til Guldamalgam. Man presser dette i Lædersække, hvorved Overskud at Kvægsølv bortskaffes; Resten af Kvægsølvet fjernes ved Destillation, hvorved Guld bliver tilbage. — Alt Guld, der vindes paa denne Maade, er sølvholdigt. Sølvet kan fjernes paa forskellig Maade, f. Eks. ved »Affinering« med Svovlsyre, som opløser Sølvet, men ikke Guldet, eller ved »Kvartation«, som bestaar deri, at man smelter det sølv- holdige Guld sammen med omtrent 2 Dele Sølv og derefter behand- ler Legeringen med ren klorfri Salpetersyre (Skedevand, Side 9 4), hvorved Sølvet opløses, medens Guld bliver tilbage. Rent Guld faar Populær Kemi.