Populær Kemi

FORBRÆNDING AF ORGANISK STOF 197 Varme Hvad der ved Forraadnelsen først naas ved længere Tids Virksomhed af mange forskellige Bakterier, det opnaas ved Forbræn- ding i Løbet af kort Tid. De kulstofholdige organiske Stoffer bræn- der med Flamme; denne kan være lysende eller ikke lysende; oftest er det første Tilfældet; der udskilles nemlig Kul i Flammen; delte Kul bliver glødende og udsender Lys. I en almindelig Lysflamme kan man skelne tre forskellige Dele; den nederste Del nærmest Flammens Udgangspunkt, er farveløs og bestaar af brændbare Luft- arter; den mellemste Del, som udgør den største Del af Flammen, lyser med gul Farve; i denne Del forbrænder Brinten til Vand, men da Luften ikke har tilstrækkelig Adgang, forbrænder ikke alt Kul til Kulsyre; de uforbrændte, men glødende Kulpartikler udsender gult Lys og forbrænder først fuldstændigt til Kulsyre i den yderste, ikke lysende Del af Flammen, hvor Luftens Ilt har tilstrækkelig Adgang. Jo mere Kulstof de brændende Stoffer indeholder, desto mere Luft maa der føres til Flammen; i modsat Tilfælde vil denne ose, idet der udskilles uforbrændt Kul. Ved Anvendelse af Gas til Brændselsmateriale (f. Eks. til Kogegas) bruger man den Bunsenske Lampe, som er indrettet saaledes, at Gassen, inden den naar Ud- strømningsaabningen, hvor den antændes, blander sig med en til- strækkelig Mængde Luft (Ilt), saa at den forbrænder fuldstændigt uden at udskille Kul i den indre Flamme;-derfor udsender Kogegas- llammen intet gult Lys, men er blaalig. Ved den fuldstændige Forbrænding af organisk Stof bliver Kul- stoffet straks til Kulsyre, Brinten til Vand; Ilten i Stoflct medgaar til at danne disse Produkter, og Kvælstoffet frigøres. Vi er dermed naaet tilbage til de simple Bestanddele, hvoraf alt levende paa Jorden opbygges gennem Plantens Virksomhed og ved Sollysets Hjælp.