Populær Kemi

Forfatter: Odin T. Christensen

År: 1899

Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 205

UDK: 54 (022)

ODIN T. CHRISTENSEN

DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN

MED ILLUSTRATIONER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 214 Forrige Næste
24 POPULÆR KEMI af talrige Analyser af Søvand fra de forskelligste Egne var omtrent 34 Dele paa 1000; deraf udgør Køkkensalt omtrent de 26 Dele, Magniumklorid 2 Dele, Magniumsulfat (engelsk Salt) 1 Del; Resten bestaar af mange forskellige Salte i forskellig Mængde. Køkkensaltet giver den salte Smag, Magniumsaltene den bitre. Uden Tvivl indeholder Havvandet alle Grundstoffer; man har paavist nogle og tredive af disse deri, bundne paa forskellig Maade, men der er vel Rimelighed for, at de øvrige er der i saa uendelig smaa Mængder, at de hidtil ikke er paaviste; ogsaa Sølv og Guld findes i særdeles ringe Mængder i Havvand, saalidt at det ikke kan lønne sig at indvinde dem deraf; 1000 Potter Havvand indeholder Guld til en Værdi af omtrent lx/2 øre5 tager man den uendelige Mængde Havvand i Betragtning, vil man indse, at Havet i Virke- ligheden indeholder Guld til en umaadelig Værdi — en forholdsvis lav Beregning har givet Værdien 5254 Billioner Kroner; hvis dette Beløb fordeltes ligeligt til Jordens 1600 Millioner Mennesker, vilde hver faa over 3 Millioner Kroner; men Omkostningerne ved Ud- vindingen vilde langt overstige Værdien af Guldet. Sølvmængden i Havet er omtrent 6 Gange saa stor som Guldmængden, men Vær- dien langt ringere. Medens Vandet i de store Oceaner indeholder de samme Be- standdele i næsten samme Mængdeforhold, er Forholdet et andet i de mindre Have; her retter Saltmængden sig i høj Grad efter Mængden af tilstrømmende fersk Vand og efter vedkommende Havs Forbindelse med de store Have samt efter Luftens Gennemsnits- varme. Østersøen, der har Tilløb af fersk Vand fra mange Floder og som ikke staar i nær Forbindelse med Atlanterhavet, indeholder saaledes en langt ringere Saltmængde, sine Steder under 1 Procent; Kattegat er saltere, men indeholder dog ikke 3 Procent; Saltmæng- den varierer efter Strømningen paa forskellige Steder. Middelhavets Vand er saltere end Atlanterhavets, fordi For- dampningen af Vandet er livlig, Ferskvandstilførselen forholdsvis ringe og Forbindelsen med Atlanterhavet snever. Medens de fleste Indsøer er Ferskvandssøer og har baade Til- løb og Afløb, kendes dog adskillige saakaldte Saltsøer, i hvilke Vandet er meget salt og undertiden indeholder særdeles betydelige Mængder af forskellige Salte i Opløsning; saadanne Søer, f. Eks. det kaspiske Hav, Aralsøen og det døde Hav har Tilløb, men ikke Alløb; derved ophobes efterhaanden de saltagtige Bestanddele, idet Vandet fordamper, medens Saltene bliver tilbage; det døde Hav Hav indeholder 24 Procent Salt, Elton Søen i det sydøstlige Rus- land 29 Procent; den sidstnævnte Sø afsætter aarligt et Saltlag paa ca. 1/3 Tommes Tykkelse og vilde alene være i Stand til at dække Europas og Asiens Saltforbrug; Baskuntschaksøen i Rusland (Guv. Astrakan), indeholder ogsaa 28—29 Procent Salt af fortrinlig Beskaffenhed; af denne Sø blev i 1887 indvundet 350 Millioner Pund Salt.