Populær Kemi

24 POPULÆR KEMI af talrige Analyser af Søvand fra de forskelligste Egne var omtrent 34 Dele paa 1000; deraf udgør Køkkensalt omtrent de 26 Dele, Magniumklorid 2 Dele, Magniumsulfat (engelsk Salt) 1 Del; Resten bestaar af mange forskellige Salte i forskellig Mængde. Køkkensaltet giver den salte Smag, Magniumsaltene den bitre. Uden Tvivl indeholder Havvandet alle Grundstoffer; man har paavist nogle og tredive af disse deri, bundne paa forskellig Maade, men der er vel Rimelighed for, at de øvrige er der i saa uendelig smaa Mængder, at de hidtil ikke er paaviste; ogsaa Sølv og Guld findes i særdeles ringe Mængder i Havvand, saalidt at det ikke kan lønne sig at indvinde dem deraf; 1000 Potter Havvand indeholder Guld til en Værdi af omtrent lx/2 øre5 tager man den uendelige Mængde Havvand i Betragtning, vil man indse, at Havet i Virke- ligheden indeholder Guld til en umaadelig Værdi — en forholdsvis lav Beregning har givet Værdien 5254 Billioner Kroner; hvis dette Beløb fordeltes ligeligt til Jordens 1600 Millioner Mennesker, vilde hver faa over 3 Millioner Kroner; men Omkostningerne ved Ud- vindingen vilde langt overstige Værdien af Guldet. Sølvmængden i Havet er omtrent 6 Gange saa stor som Guldmængden, men Vær- dien langt ringere. Medens Vandet i de store Oceaner indeholder de samme Be- standdele i næsten samme Mængdeforhold, er Forholdet et andet i de mindre Have; her retter Saltmængden sig i høj Grad efter Mængden af tilstrømmende fersk Vand og efter vedkommende Havs Forbindelse med de store Have samt efter Luftens Gennemsnits- varme. Østersøen, der har Tilløb af fersk Vand fra mange Floder og som ikke staar i nær Forbindelse med Atlanterhavet, indeholder saaledes en langt ringere Saltmængde, sine Steder under 1 Procent; Kattegat er saltere, men indeholder dog ikke 3 Procent; Saltmæng- den varierer efter Strømningen paa forskellige Steder. Middelhavets Vand er saltere end Atlanterhavets, fordi For- dampningen af Vandet er livlig, Ferskvandstilførselen forholdsvis ringe og Forbindelsen med Atlanterhavet snever. Medens de fleste Indsøer er Ferskvandssøer og har baade Til- løb og Afløb, kendes dog adskillige saakaldte Saltsøer, i hvilke Vandet er meget salt og undertiden indeholder særdeles betydelige Mængder af forskellige Salte i Opløsning; saadanne Søer, f. Eks. det kaspiske Hav, Aralsøen og det døde Hav har Tilløb, men ikke Alløb; derved ophobes efterhaanden de saltagtige Bestanddele, idet Vandet fordamper, medens Saltene bliver tilbage; det døde Hav Hav indeholder 24 Procent Salt, Elton Søen i det sydøstlige Rus- land 29 Procent; den sidstnævnte Sø afsætter aarligt et Saltlag paa ca. 1/3 Tommes Tykkelse og vilde alene være i Stand til at dække Europas og Asiens Saltforbrug; Baskuntschaksøen i Rusland (Guv. Astrakan), indeholder ogsaa 28—29 Procent Salt af fortrinlig Beskaffenhed; af denne Sø blev i 1887 indvundet 350 Millioner Pund Salt.