Populær Kemi

BRINT 35 Aar, inden den blev undersøgt og fremstillet i ren Tilstand af Eng- lænderen Cavendish (1766), som viste, at der ved dens Forbrænding blev dannet Vand; Cavendish kaldte den »brændbar Luft« ; han er Brin- tens egentlige Opdager. Først Lavoisier (se Side 10) viste, at Vand er det eneste Produkt, der opstaar ved Brintens Forbrænding. Hans Christian Ørsted har givet det her omtalte Grundstof Navnet Brint, der sigter til dets Brændbarhed (af Oldnordisk brinna, brænde); paa norsk kaldes det Vandstof, tysk: Wasserstoff o. s. v., hvilket sigter til, at dets Forbrændingsprodukt er Vand. Medens Ilt findes i stor Mængde frit i Naturen som Bestanddel af Luften, er Brinten væsentlig til Stede i kemisk bunden Tilstand; saaledes findes den som tidligere nævnt i Vand, hvoraf den efter Vægt udgør 1/9- endvidere forekommer den kemisk bunden i alle Syrer og Baser og i organiske Stoffer, altsaa ogsaa som Bestanddel af alle Dyr og Planter. Brint findes dog i fri Tilstand i nogle af de Luftarter, der udstrømmer af Jorden i vulkanske Egne og i visse Meteorstene; den dannes ved mange Gæringer og findes i Tarmluft- arterne hos Mennesket og hos forskellige Dyr; ligeledes er den til Stede i de Luftarter, der udstrømmer af Jorden ved Petroleums- kilderne i Pennsylvanien (Amerika). At der findes fri Brint paa Solen og paa mange Fiksstjerner har man vist ved Hjælp af Spek- troskopet (se derom senere). Omtrent Halvdelen af almindelig Belysningsgas bestaar af Brint Da Brint er en Bestanddel af Vand, kan den, som tidligere om- talt, fremstilles heraf paa forskellig Maade, f. Eks. ved Indvirkning af Natrium ved almindelig Temperatur (Side 13), ved Indvirk- ning af Jern paa glødende Vanddamp eller ved Sønderdeling af Vand ved Hjælp af den elektriske Strøm. Ingen af disse Metoder er dog bekvem, naar det gælder om at fremstille Brint til alminde- lige Forsøg. Man benytter sig da med Fordel af den Omstændighed, at Brinten er en Bestanddel af alle almindelige Syrer, og at disse ofte afgiver deres Brint, naar de kommer i Berøring med Metal; Me- tallet bytter da Plads med Brinten i Syren (smign. Side 11), og man faar da et Salt og fri Brint. Det er efter dette Princip let at fremstille Brint; overholder man i et lille Cylinderglas nogle Strimler Zinkblik med fortyndet Svovlsyre, bemærker man, at der snart begynder at stige Luftblærer til Vejrs i Vædsken; denne Luftudvikling bliver efterhaanden stærkere, og man faar af hele Fænomenet et lignende Indtryk, som om Syren kogte. Det er her forudsat, at man til Forsøget anvender almindelig uren Zink; hvis Zinken nemlig er ren, da kommer der ingen Brintudvikling, men denne kan i saa Fald fremkaldes derved, at man foruden Syren til- sætter en ringe Mængde (faa Draaber) af en Kobbervitriolopløsning; derved vil der udskille sig lidt Kobber paa Zinken, og denne Nær- værelse af to Metaller i indbyrdes Berøring bevirker, at Sønder- delingen af Syren indtræder, og Brintudviklingen begynder; dækker man Cylinderglasset med en omvendt stillet, lille Glastragt, der slut-