Populær Kemi

Forfatter: Odin T. Christensen

År: 1899

Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 205

UDK: 54 (022)

ODIN T. CHRISTENSEN

DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN

MED ILLUSTRATIONER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 214 Forrige Næste
38 POPULÆR KEMI lade Vadskeflasken og benytte det simple Udviklingsapparat, der ses paa hosstaaende Figur, som ikke kræver nærmere Forklaring; Afled- ningsrøret er trukket ud til en Spids, ved hvilken Brintflammen ses. Ren Brint er en farveløs, lugtfri, brændbar Luftart; dens Flamme er farveløs. Af alle kendte Stoffer har den den laveste Vægtfylde. 1 Liter (lidt over 1 Pot) Vand vejer omtrent 11 000 Gange saa meget som 1 Liter Brint. 1 Liter Luft vejer 1.293 Gram, men 1 Liter Brint vejer kun O.oso Gram eller omtrent 141/2 Gange saa lidt. Derfor vil Brint stige til Vejrs, naar den strømmer ud i Luften, og derfor skal man ved den ovenfor omtalte Fyldning af et Glas med Brint vende Glassets Bund opad, saaledcs som Fig. 16 viser. Hvis man efter at have fyldt Glasset med Brint stiller det paa sædvanlig Maade med Bunden nedad, da vil Brinten efter nogen Tids Forløb være forsvunden og erstattet med Luft, hvil- ket let kendes paa, at der nu ingen Antændelse finder Sted, naar man fører en Flamme hen til Glassets Munding, thi atmosfærisk Luft kan ikke brænde. Brintens ringe Vægtfylde kan ogsaa vises ved følgende Forsøg: Fyld et Cylinderglas med Brint paa den tidligere anførte Maade og hold det med Mundingen nedad ved Siden af et andet Cylinder- glas af samme Størrelse, der er fyldt med Luft, og som ligeledes holdes i omvendt Stilling; drej derpåa det Cylinderglas, der inde- holder Brint, langsomt nedefter, saa- ledes som Fig. 18 viser, saaledes at Randen af dets Munding hele Tiden er i Berøring med Randen paa det andet Glas; Brinten vil da stige op i det sidstnævnte Glas og fortrænge Luf- ten fra dette; man paaviser da Brin- tens Nærværelse her ved at antænde den. Forbind en Kridtpibe ved Hjælp af en Kautschukslange med et lille Brintudviklingsapparat; dyp derpaa Pibehovedets Munding i Sæbe- vand paa samme Maade, som naar man skal blæse Sæbebobler, og sørg for at Brintudviklingen foregaar langsomt; der danner sig da Sæbebobler, som er fyldt med Brint; disse stiger paa Grund af Brintens ringe Vægtfylde meget hurtigt til Vejrs. De bekendte røde Kautschukballoner, der sælges som Legetøj for Børn, og som stiger til Vejrs i Luften, er fyldte med Brint fra et Brintapparat ved Hjælp af en lille Luftpumpe, saaledes som Fig. 19 viser. — Brinten trænger efterhaanden ud gennem den tynde Kaut- schukhinde, og Ballonen mister da Evnen til at stige til Vejrs. Til Fyldning af store Luftballoner kan man ogsaa benytte Brint, men i Regelen bruger man Belysningsgas, der er langt billigere, og hvoraf Halvdelen, som tidligere nævnt, bestaar af Brint. Naar Brint brænder i Luften, forener den sig med dennes Ilt og