Populær Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1899
Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 205
UDK: 54 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN
MED ILLUSTRATIONER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
POPULÆR KEMI
lade Vadskeflasken og benytte det simple Udviklingsapparat, der ses
paa hosstaaende Figur, som ikke kræver nærmere Forklaring; Afled-
ningsrøret er trukket ud til en Spids, ved hvilken Brintflammen ses.
Ren Brint er en farveløs, lugtfri, brændbar Luftart; dens
Flamme er farveløs. Af alle kendte Stoffer har den den laveste
Vægtfylde. 1 Liter (lidt over 1 Pot) Vand vejer omtrent 11 000
Gange saa meget som 1 Liter Brint. 1 Liter Luft vejer 1.293
Gram, men 1 Liter Brint vejer kun O.oso Gram eller omtrent 141/2
Gange saa lidt. Derfor vil Brint stige til Vejrs, naar den strømmer
ud i Luften, og derfor skal man ved den ovenfor omtalte Fyldning
af et Glas med Brint vende Glassets Bund opad, saaledcs som Fig.
16 viser. Hvis man efter at have fyldt Glasset med Brint stiller
det paa sædvanlig Maade med Bunden nedad, da vil Brinten efter
nogen Tids Forløb være forsvunden og erstattet med Luft, hvil-
ket let kendes paa, at der nu ingen Antændelse finder Sted, naar
man fører en Flamme hen til Glassets Munding, thi atmosfærisk
Luft kan ikke brænde.
Brintens ringe Vægtfylde kan ogsaa vises ved følgende Forsøg:
Fyld et Cylinderglas med Brint paa den tidligere anførte Maade
og hold det med Mundingen nedad ved Siden af et andet Cylinder-
glas af samme Størrelse, der er fyldt med Luft, og som ligeledes
holdes i omvendt Stilling; drej derpåa det Cylinderglas, der inde-
holder Brint, langsomt nedefter, saa-
ledes som Fig. 18 viser, saaledes at
Randen af dets Munding hele Tiden
er i Berøring med Randen paa det
andet Glas; Brinten vil da stige op i
det sidstnævnte Glas og fortrænge Luf-
ten fra dette; man paaviser da Brin-
tens Nærværelse her ved at antænde
den.
Forbind en Kridtpibe ved Hjælp
af en Kautschukslange med et lille
Brintudviklingsapparat; dyp derpaa Pibehovedets Munding i Sæbe-
vand paa samme Maade, som naar man skal blæse Sæbebobler,
og sørg for at Brintudviklingen foregaar langsomt; der danner sig
da Sæbebobler, som er fyldt med Brint; disse stiger paa Grund af
Brintens ringe Vægtfylde meget hurtigt til Vejrs.
De bekendte røde Kautschukballoner, der sælges som Legetøj
for Børn, og som stiger til Vejrs i Luften, er fyldte med Brint fra et
Brintapparat ved Hjælp af en lille Luftpumpe, saaledes som Fig. 19
viser. — Brinten trænger efterhaanden ud gennem den tynde Kaut-
schukhinde, og Ballonen mister da Evnen til at stige til Vejrs. Til
Fyldning af store Luftballoner kan man ogsaa benytte Brint, men i
Regelen bruger man Belysningsgas, der er langt billigere, og hvoraf
Halvdelen, som tidligere nævnt, bestaar af Brint.
Naar Brint brænder i Luften, forener den sig med dennes Ilt og