Populær Kemi

BRINT 39 danner Vand; Foreningen foregaar under betydelig Varmeudvikling, hvorfor Brintflammen er meget varm. Man kan let vise, at Brintens Forbrændingsprodukt or Vand. Til det Øjemed antænder man under Iagttagelse af de ovenfor nævnte Forsigtighedsregler Brinten ved Mundingen af det Rør, hvoraf den strømmer ud, og holder et Glas i omvendt Stilling eller en Glasklokke over Flammen. Glasset be- Fig. 19. Fyldning af en Kautschukballon med Brint. slaar sig da med Dug, der efterhaanden samler sig til Vanddraaber. Brinten skal til dette Forsøg i Forvejen tørres ved at ledes gennem et Rør med Klorkalcium, der holder Fugtighed tilbage. Ikke alene fri Brint giver Vand ved sin Forbrænding; det samme er Tilfældet med kemisk bunden Brint, saaledes som den f. Eks. er til Stede i Petroleum, Stearin, Olie og lignende Belysningsmidler; derfor vil der ved disses Forbrænding ogsaa dannes Vand, hvad vi stadigt iagt- tager, hver Gang vi tænder Lampen og sætter Lampeglasset paa; dette beslaar sig da straks med Dug, som Følge af, at der ved For- brændingen dannes Vand; Duggen paa Glasset forsvinder dog straks, fordi Glasset bliver varmt, hvorved Vandet fordamper, men medens Lampen eller Lyset brænder, dannes der, selv om vi ikke umiddel- bart iagttager det, stadig Vanddamp som Produkt af Brintens For- brænding. En Brintflamme brænder rolig i Luft eller Ilt; hvis man der- imod blander Brint med Luft eller Ilt og derpaa antænder Blandin- gen, da indtræder der, som allerede tidligere berørt, en stærk Eks- plosion. En Blanding af Brint og Ilt kaldes Knaldgas; denne Blan- ding eksploderer voldsomst, naar den indeholder 1 Rumfang Ilt paa