Populær Kemi

40 POPULÆR KEMI 2 Rumfang Brint, altsaa netop saadanne Rumfang af disse Luftarter, som fremkommer ved Sønderdelingen af Vand ved den elektriske Strøm (se Side 11). Man kan uden Fare vise Eksplosionen af Knald- gas paa følgende Maade: den Blanding af Brint og Ilt, der faas ved i et Vandsønderdelingsapparat at lade begge de udviklede Luftarter samles i et og samme Glas, ledes fra dette gennem et snevert Rør ned i en Sæbeopløsning, der er anbragt i en Porcellænsmorter eller i en Blyskaal; der dannes derved Sæbeskum, som indeholder Knald- gas ; naar der er dannet lidt Skum, afbryder man den elektriske Strøm og fjerner Morteren fra Apparatet; nærmer man nu en bræn- dende Tændstik til Skummet, lyder der et skarpt Knald som Følge af Knaldgassens Eksplosion. Ved Forening af 2 Rumfang Brint med 1 Rumfang Ilt dannes 2 Rumfang Vanddamp; altsaa er der ved Reaktionen foregaaet en Rum- fangsformindskelse fra 3 til 2. Varmeudviklingen ved Dannelsen af Vand og Brint er meget betydelig; naar 1 Gram (1/500 Pund) Brint forener sig med Ilt til Vand, frigøres 34,462 Varmeenheder, det vil sige saa megen Varme som er i Stand til at opvarme lidt over 344 Gram Vand fra 00 til Kogning. Man vil derfor let forstaa, at Brint- flammen er meget varm; ganske særlig høj Temperatur opnaar man i den saakaldte Knaldgasflamme, der frem- bringes derved, at man i en særlig dertil indrettet Lampe fører Ilt ind i en Brint- flamme ; denne brænder da farveløs og med en spids Flamme, der er säa varm, at endogsaa meget tungtsmeltelige Metaller, f. Eks. Platin, smelter, naar de bringes ind deri; Knaldgasflammen finder derfor ogsaa Anvendelse ved Platinsmeltning. Retter man den nævnte Flamme mod et Stykke brændt Kalk, bliver dette hvidglødende og udsender et overordentlig stærkt Lys (Drummonds Kalklys'), der har fundet Anvendelse bl. a. i Laterna magica’er ved Projektion af Bille- der, til Teaterlys (kunstigt Maaneskin) m. ni. Endnu kraftigere bliver dette Lys, naar man i Stedet for Kalk bruger Zirkon (Zirkonlys). I Modsætning til Ilt kan Brint ikke nære Forbrændingen; et brændende Lys slukkes, naar det føres ind i et Rum, der er fyldt med Brint; dette kan let vises: man fylder paa tidligere angiven Maade et Cylinderglas med Brint; naar dette er sket, fører man et brændende Lys, som er an- bragt paa en ombøjet stiv Metaltraad (se Fig. 20) fra neden op i Glasset; Lyset vil da gaa ud, men samtidigt antændes Brinten ved Glassets Munding, hvor den er i Berøring med Luften; fører man derpaa Lyset langsomt ud af Glass et, vil det kunne lykkes igen at tænde det ved den brændende Brint. Flg. 20.