Populær Kemi

Forfatter: Odin T. Christensen

År: 1899

Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 205

UDK: 54 (022)

ODIN T. CHRISTENSEN

DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN

MED ILLUSTRATIONER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 214 Forrige Næste
BRINT 41 Skønt Brint altsaa ikke dingen, og skønt Ilt ikke er i almindelig Forstand nærer Forbræn- brændbar, vil Ilt dog kunne brænde i Urint: man fylder en lille Glaskolbe med Brint, tænder denne nedenfra og sætter hurtig Kolben ned i en Skaal med Vand over et Glasrør, dør har en sne- ver Munding, gennem hvilken der udstrøm- nier Ilt; Brinten slukkes da overalt und- tagen ved Rørets Munding, hvor der viser sig en lille Flamme (Fig. 21), der ligner Brintflam- men. Man kan her med samme Ret sige, at det er Ilt, der brænder i Brint, som at det er Brint, der brænder i Ilt, thi For- brændingen er et Fænomen, som viser sig der, hvor de to Stofler forener sig med hinanden, og det kommer ud paa et, hvad Fig. 21. Forbrænding af Ilt i Brint. enten man siger, at Ilten forener sig med Brint, eller at Brinten for- ener sig med Ilt; Produktet er i begge Tilfælde Vand. Brint forener sig ikke alene med fri Ilt til Vand; ogsaa naar Il- ten er kemisk bunden til andre Grundstoffer, kan man i mange Til- fælde bringe Brinten til at forene sig med den. Dette sker saaledes ved Ophedning af liere Metallers Iltforbindelser i en Strøm af Brint; opheder man f. Eks. noget sort Kobberilte i et tungtsmelteligt Glas- rør, hvorigennem der ledes tør Brint, da vil man iagttage, at Kob- beriltet skifter Farve; tilsidst indeholder Røret et rødt Pulver, der ikke bestaar af andet end Kobber; Ilten, som før var kemisk bun- det til dette, har forbundet sig med Brint og dannet Vand, som i Dampform er ført ud gennem Rørets Munding sammen med det tilstedeværende Overskud af Brint. Man ser heraf, at Brint kan be- nyttes som Afiltningsmiddel (Reduktionsmiddel). I det foregaaende cr væsenligst omtalt Brintens Forhold over- for Ilt; det bør tilføjes, at den ogsaa har stærk Tiltrækning til liere andre Grundstoffer, saaledes f. Eks. til Klor, hvormed den for- ener sig under Eksplosion ved Lysets Indvirkning. Til Metaller har Brint ikke nogen synderlig Tiltrækning, om end nogle af dem kan danne Brintforbindelser; Brinten synes nærmest selv at være beslægtet med Metallerne, hvilket senere skal nærmere omtales. Skønt fri Brint som tidligere omtalt ikke forekommer almin- deligt udbredt i Naturen, har man dog i Byer, hvor der er Gasbelys- ning, Lejlighed til ogsaa i det daglige Liv at stifte Bekendtskab med nogle af dens Egenskaber. Gassen bestaar af en Blanding af for- skellige brændbare Luftarter, men af disse udgør fri Brint omtrent Halvdelen; man skal derfor saavel af denne Grund, som fordi flere Populær Kemi.