Populær Kemi

BRINT 41 Skønt Brint altsaa ikke dingen, og skønt Ilt ikke er i almindelig Forstand nærer Forbræn- brændbar, vil Ilt dog kunne brænde i Urint: man fylder en lille Glaskolbe med Brint, tænder denne nedenfra og sætter hurtig Kolben ned i en Skaal med Vand over et Glasrør, dør har en sne- ver Munding, gennem hvilken der udstrøm- nier Ilt; Brinten slukkes da overalt und- tagen ved Rørets Munding, hvor der viser sig en lille Flamme (Fig. 21), der ligner Brintflam- men. Man kan her med samme Ret sige, at det er Ilt, der brænder i Brint, som at det er Brint, der brænder i Ilt, thi For- brændingen er et Fænomen, som viser sig der, hvor de to Stofler forener sig med hinanden, og det kommer ud paa et, hvad Fig. 21. Forbrænding af Ilt i Brint. enten man siger, at Ilten forener sig med Brint, eller at Brinten for- ener sig med Ilt; Produktet er i begge Tilfælde Vand. Brint forener sig ikke alene med fri Ilt til Vand; ogsaa naar Il- ten er kemisk bunden til andre Grundstoffer, kan man i mange Til- fælde bringe Brinten til at forene sig med den. Dette sker saaledes ved Ophedning af liere Metallers Iltforbindelser i en Strøm af Brint; opheder man f. Eks. noget sort Kobberilte i et tungtsmelteligt Glas- rør, hvorigennem der ledes tør Brint, da vil man iagttage, at Kob- beriltet skifter Farve; tilsidst indeholder Røret et rødt Pulver, der ikke bestaar af andet end Kobber; Ilten, som før var kemisk bun- det til dette, har forbundet sig med Brint og dannet Vand, som i Dampform er ført ud gennem Rørets Munding sammen med det tilstedeværende Overskud af Brint. Man ser heraf, at Brint kan be- nyttes som Afiltningsmiddel (Reduktionsmiddel). I det foregaaende cr væsenligst omtalt Brintens Forhold over- for Ilt; det bør tilføjes, at den ogsaa har stærk Tiltrækning til liere andre Grundstoffer, saaledes f. Eks. til Klor, hvormed den for- ener sig under Eksplosion ved Lysets Indvirkning. Til Metaller har Brint ikke nogen synderlig Tiltrækning, om end nogle af dem kan danne Brintforbindelser; Brinten synes nærmest selv at være beslægtet med Metallerne, hvilket senere skal nærmere omtales. Skønt fri Brint som tidligere omtalt ikke forekommer almin- deligt udbredt i Naturen, har man dog i Byer, hvor der er Gasbelys- ning, Lejlighed til ogsaa i det daglige Liv at stifte Bekendtskab med nogle af dens Egenskaber. Gassen bestaar af en Blanding af for- skellige brændbare Luftarter, men af disse udgør fri Brint omtrent Halvdelen; man skal derfor saavel af denne Grund, som fordi flere Populær Kemi.