Populær Kemi

SVOVL 51 Æggehvidestofferne de vigtigste; disse Stoffer gaar fra Planteriget over i Dyreriget som væsenlig Bestanddel af Organismen; det følger heraf, at Svovlet er vidt udbredt saavel i den livløse som i den le- vende Natur. Det meste Svovl, der gaar i Handelen, stammer fra Italien og Sicilien; særlig paa den sidstnævnte 0 findes betydelige Svovllejcr, der i 30—60 Alen tykke Lag gennemkrydser Bjergenes Kalk- sten og Gibs; de vigtigste Lag ligger i Dybden. Svovlet skilles Ira indblandet Jord, Sten m. m. ved en Udsmeltning, der foregaar i saakaldte »Calcaroner«; en saadan Calcarone er afbildet paa Pig. 24. Den har et Gennemsnit paa omtrent 15 Fod og cn Dybde af 7—8 Fod og anlægges helst paa en Skraaning, for at man ved dens dybest liggende Del kan føre en Kanal ud gennem Væggen; selve Fig. 24. Ovn til Svovludsmeltning. Gruben udmures med Gibssten, og Murværket dækkes med ct glat Lag af Gibs; derpaa fyldes Gruben med raat Svovl, saaledes at dette stables op til en afstumpet Kegle; der sørges for Luftkanaler i Calcaronen, og denne dækkes derpaa med pulverformig Svovlmalm og endelig med udbrændt Malm. Svovlet antændes nu i Trækkana- lerne og ved den Varme, som udvikles ved Forbrændingen af en Del af Svovlet, smelter en anden Del af dette og flyder ned gennem den Kanal, der fra Calcaronen fører udenfor; her øses det op og støbes i Former. Det kunde synes underligt, at man skaffer Var- men til Svovlets Udsmeltning ved Forbrænding af en Del af Svovlet i Ovnen, da der derved bevirkes et Tab af Svovl, men paa Sicilien er raat Svovl det billigsle Brændselsmateriale; det vilde blive langt kostbarere at anvende Kul. Det sicilianske Raasvovl indeholder nogle Procent jordagtige Uren- heder, det maa derfor raffineres; denne Rensning foregaar, idet man