Populær Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1899
Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 205
UDK: 54 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN
MED ILLUSTRATIONER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
e—-----
SVOVLSYRLING
61
er altsaa den mest iltholdige af de to Syrer, og det maa paa For-
haand antages, at den vil kunne dannes derved, at Svovlsyrlingen
optager Ilt, samt at den omvendt vil kunne give Svovlsyrling, der-
ved at den selv afgiver Ilt. Erfaringen bekræfter dette.
Svovlsyrling, H2SO3 er en meget ubestandig Syre; den spaltes
særdeles let i Vand, H2O, og Forbindelsen SO2 der i daglig Tale
kaldes Svovlsyrling. Denne Forbindelse er en farveløs Luft, der
lugter stikkende syrligt og ved Indaanding frembringer stærk Hoste;
dens Lugt kendes af enhver, der har tændt en af de gammeldags
Svovlstikker eller haft med brændende Svovl at gøre; Svovlsyrling er
nemlig Svovlels Forbrændingsprodukt.
Praktisk set har den stor Betydning, fordi den tjener til Frem-
stilling af Svovlsyre, som er den vigligsle af alle Syrer, og fordi
den benyttes som Blegningsmiddel; da den virker giftigt paa mange
Svamps, finder den ogsaa Anvendelse, hvor man vil bevare Sloffer
mod Gæring eller Forraadnelse.
Simplest og lettest faar man Svovlsyrling i større Mængder ved
at brænde Svovl eller svovlholdige Stoffer; derfor anvender man
denne Fremstillingsmaade baade i SvovJsyrefabrikalionen og ved
Blegning; ligeledes benyttes den, naar man for at dræbe Gærsvampe
»svovler« Vin- og Ølfade, hvilket
sker paa den Maade, at man
antænder Bændler eller Lærreds-
strimler, der er dyppede i smeltet
Svovl, og sænker dem ned i Fa-
dene gennemSpunsaabningen. Skal
man fremstille mindre Mængder
Svovlsyrling, kan man gaa ud fra
Svovlsyre og berøve den en Del
af dens Ilt; dette kan ske derved,
at man opvarmer den koncentre-
rede Syre med et Stof, som har
Tilbøjelighed til at forene sig med
Ilt; i Regelen bruger man følgende
Metode:
En Glaskolbe A (Fig. 29), fyl
des halvt med Kobberdrejespaanei;
gennem Sikkerhedslragten B til-
sætter man derpaa saa meget kon-
centreret Svovlsyre, at Kobberet
ikke er helt dækket deraf; Kolben
Fig 29. Apparat til Udvikling af
Svovlsyrling.
forbindes ved Glasrøret C med
Vadskeflasken D, der indeholder stærk Svovlsyre, hvori Røret føres
ned; man opvarmer Kolben, der stilles paa en lille Jernskaal med
Sand (et »Sandbad«) over en Kogelampe, indtil man ser, at en
Luftudvikling begynder; derpaa fjerner man Lampen, for at Virk-
ningen ikke skal blive for stærk. Svovlsyrlingen passerer gennem