Populær Kemi

Forfatter: Odin T. Christensen

År: 1899

Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 205

UDK: 54 (022)

ODIN T. CHRISTENSEN

DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN

MED ILLUSTRATIONER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 214 Forrige Næste
SVOVLSYRE 63 af Mangan, som med den fortyndede Svovlsyre danner en næsten farveløs Forbindelse. Overfor mange organiske Stofler virker Svovlsyrling blegende; ofte har dette sin Grund i, at den ligefrem forener sig med Farve- stoffet og danner en farveløs Forbindelse dermed. Man kan vise dette paa følgende Maade: Tag et lille Stykke Svovl og læg det paa en lille flad Skaal; stil ved Siden af Skaalen et lille Blomsterglas med en lyserød Rose (f. Eks. Hermosa); antænd derpaa Svovlet med en Flamme og stil, naar Svovlet brænder, en Glasklokke eller et omvendt Bægerglas over det hele; Rosen vil da snart bleges fuldstændigt og tilsidst være hvid. Den kan faa sin Farve igen ved at lægges ned i svovl- syreholdigt Vand; i saa Fald drives nemlig Svovlsyrlingen ud igen ved Svovlsyrens Virkning. Paa Grund af Svovlsyrlingens blegende Evne anvendes den i større Maalestok til Blegning af Uld, Silke og Straa; disse Stoffer kan nemlig ikke saaledes som Linned bleges med Klor, da dette angriber dem for stærkt. Blegningen udføres paa den Maade, at de Stoffer, der skal bleges, i fugtig Tilstand op- hænges i et Rum, hvori man brænder Svovl. I det mindre an- vendes Svovlsyrling til at fjerne Vin- og Frugtpletter af løi; dette maa da straks efter udvadskes godt i rent Vand. Svovlsyrlingvand indeholder den egentlige Svovlsyrling, H2SO3, der er meget ubestandig; det lugter og smager som Svovlsyrling og farver blaat Lakmuspapir rødt. Da Svovlsyrlingen er en Syre, dan- ner den med Metallerne Salte, de saakaldte Stilfiler. Flere af disse finder teknisk Anvendelse. Leder man luftformig Svovlsyrling blandet med Ilt hen over opvarmet platineret Asbest*, forener begge sig med hinanden og danner Svovltrioxyd, SO3, der ogsaa kaldes Svovlsyreanhydiid- denne Forbindelse, der fremstilles fabrikmæssigt, er i Modsætning til Svovl- syrling fast og krystallinsk. Med Vand forener den sig til Svovlsyre: SO3 + H2O = H2SO4. Selve Forbindelsen omtales nærmere i det følgende. Svovlsyre, H2SO4 (Vitriololie), er som tidligere berørt i tek- nisk Henseende den vigtigste af alle Syrer; næsten alle andre Syrer fremstilles direkte eller indirekte ved dens Hjælp; den finder An- vendelse i næsten alle Industrigrene og forbruges i saa betydelig Mængde, at der alene i Storbrittannien fabrikeres mellem 170 og 200 Millioner Pund om Ugen. Produktionen stiger Aar for Aar. Tysk- land producerede i 1891 over 1250 Millioner Pund, hvilket svarer til omtrent 175 Jernbanewaggonladninger, om Dagen. *) Asbest er et traadet Mineral; dypper man delte i en stærk Opløsning af Pla- tinklorid og derpaa i en Salmiakopløsning, og underkaster man det derefter Tørring og Glødning, faar man »platineret Asbest«.