Populær Kemi

FLUOR 71 al det har været forbunden med den største Vanskelighed al frem- stille det omtalte Grundstof i fri Tilstand, da saa godt som alle Apparater og Stoffer, som man vilde anvende ved et saadant For- søg, straks vilde blive angrebne af Fluoret, som derved vilde danne Fluorforbindelser; ganske særlig maatte man undgaa Nærværelsen af Vand, selv i smaa Mængder. Det lykkedes omsider den franske Kemiker Moissan i 1886 at fremstille frit Fluor ved Sønderdeling af dets Biintforbindelse ved den elektriske Strøm under ganske sær- lige Forsigtighedsregler. Fluoret udvikles ved den positive Pol, ligesom Ilten ved »Vandsønderdelingen« (Side 11). Man fik da Be- kræftelse paa, hvad man paa Forhaand havde formodet, at Fluor i de fleste Henseender lignede Klor, men var langt virksommere overfor andre Stoller end dette. Fluoret er en svag grønliggul Luftart; det har i fri Tilstand ikke nogen praktisk Anvendelse. Derimod er dette Tilfældet med dets Brintforbindelse og dennes Opløsning i Vand: Flussyre. Fluorbrinte er en farveløs Luftart; den faaes, naar man be- handler de ovenfor omtalte Mineralier Kryolith og Flusspalh med stærk Svovlsyre i Apparater af Støbejern eller Bly; Brinten i Svovl- syren forener sig da med Fluoret i Kryolithen eller Flusspathen op- giver Fluorbrinte, der enten ledes gennem et isafkølet Rør ned i en afkølet Bly- eller Pialinflaske, og derved fortættes til Vædske (vandfri Fluorbrinte) eller opsamles i Vand, hvori den er letop- løselig, og derved giver »Flussyre«. Glaskar kan hverken an- vendes til Fremstilling af denne Forbindelse eller til dens Opbeva- ring, da Glas angribes af Flussyre og opløses deri. Syren opbeva- res og forsendes derfor hyppigst i Guttaperkaflasker. Særlig ren Flussyre opbevares i Flasker af Platin, uren Flussyre undertiden i Træflasker. Flussyren indeholder, som den i Almindelighed gaar i Handelen, 40—60 Procent Fluorbrinte; det er en ætsende Vædske, der frem- kalder smertefulde Betændelser, naar den virker paa Huden. I kon- centreret Tilstand udsender den Dampe, der er giftige at indaande. Man maa derfor anvende særlig Forsigtighed, naar man arbejder med den. I Praksis bruges den til Indætsning af Tegninger, Navne, Tal osv. paa Glas. Glas indeholder nemlig Kiselsyre, og denne Syre opløses af Flussyren, idet der dannes en Forbindelse af Kisel (et Grundstof, der findes i Kiselsyren) og Fluor. Vil man benytte Flus- syre til Gravering i Glas, da kan man gaa frem paa følgende Maade: Glasset overtrækkes med el Lag Voks eller en Fernis, der be- staar af 6 Dele Mastiks, 1 Del Asfalt og 1 Del Voks opløst i Ter- pentinolie. Tegningen raderes ind i Overtrækket, saa at Glasset bloltes; man danner derpaa en Rand af Voks uden om Tegningen og overhælder den overdækkede Flade med Flussyre. Naar der er gaaet nogen Tid, fjernes Syren forsigtig; man skyller Fladen med