Populær Kemi

Forfatter: Odin T. Christensen

År: 1899

Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 205

UDK: 54 (022)

ODIN T. CHRISTENSEN

DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN

MED ILLUSTRATIONER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 214 Forrige Næste
SALTSYRE 81 niakvand), som straks forener sig med Saltsyren og giver Salmiak, der er uskadelig for Tøjet og bag efter kan afvad skes med Vand. Saltsyrens Anvendelser. Som Følge af Saltsyrens ovenfor nævnte Egenskaber benyttes den til forskellige Formaal; da den kan opløse liere Metaller under Dannelse af Klormetaller, finder den Anven- delse til Fremstilling af disse, og da den opløser Metalilter og Svovl- forbindelser, bruges den ogsaa til Blankpudsning af Metaloverflader, der er bievne malte paa Grund af, at de er bievne angrebne af Ilt eller Svovlbrinte. Ligeledes anvendes den som Opløsningsmiddel for fosforsur Kalk ved Rensningen af Benkul og i Lim fabrikationen (Lim fremstilles af Knogler, der som uorganisk Bestanddel indehol- der fosforsur Kalk). Store Mængder Saltsyre bruges ved Fremstil- lingen af Salmiak, som er en Forbindelse af denne Syre med Am- moniak. I største Maalestok finder Saltsyren Anvendelse til Fremstilling af Klor ved Fabrikationen af Klorkalk, klorsurt Kali og andre klor- holdige Forbindelser (f. Eks. Kloroform og Kloral). Ogsaa i Bom- uldsindustrien benytter man den; ved Behandling af de med Fedt imprægnerede Bomuldsstoffer med Kalk danner der sig sæbelignen- de Produkter, saakaldle Kalksæber; disse skal bagefter sønderdeles, og dette sker ved Hjælp af Saltsyre. Saltsyre har været kendt i flere Aarhundreder; den omtales første Gang for 3—400 Aar siden af Basilius Valenlinus, som fik den ved Destillation af »almindeligt Sall«, ø: Køkkensalt med »Vi- triol«. I Midlen af det 17de Aarhundrede fremstillede den bekendte Læge og Kemiker Glauber Saltsyre ved Behandling af Køkkensalt med Svovlsyre; derved blev tillige dannet svovlsurt Natron (se Side 78), som efter ham kaldes »Glaubersalt«. Luftformig Klorbrinte blev først fremstillet i ren Tilstand af Priestley (1772). Medens Tiltrækningen mellem Klor og Brint er saa betydelig, at de forener sig under Eksplosion, er Klorets Forhold overfor Ilt et ganske andet og modsat; disse to Stoffer, der begge har saa stærk Tiltrækning til de fleste andre Grundstoffer, forener sig al- deles ikke direkte med hinanden; man kan kun bringe dem til at forbinde sig ad Omveje, og de derved dannede > Klorilter« er i høi Grad ubestandige. Modsætningen til Klorets Forbindelse med Brint viser sig tydeligt; medens denne blev dannet under Eksplosion, vil flere af Klorillerne let spaltes under Eksplosion. Netop den Omstæn- dighed, at Klorets Iltforbindelser saa let afgiver deres Ilt, giver dem stor praktisk Betydning. Dog anvender man ikke Klorilterne selv, men nogle af deres Forbindelser. Flere af Klorets Ilter danner nemlig med Vand Syrer, og disse forener sig med saadanne Stoffer (Baser) som Natron, Kali og Kalk til Salte; af disse anvendes navn- lig de klorundersyrlige og de klorsure Salte i Praksis og fremstilles, Populær Kemi