Populær Kemi

BROM OG JOD 83 planterne — og til saadanne Saltlag i Jorden, som stammer fra tidligere Have. Brom blev opdaget 1826 af den franske Kemiker Balard, Jod i 1812 af Courtois, en Salpeterkoger i Paris. Brom er i Havvandet væsenligst bundet til Metallerne Natrium og Magnium; 8000 Potter Atlanterhavsvand indeholder omtrent 1 Pund Brom. Større Mængder findes i Saltlagene ved Stassfurth og i enkelte Saltkilder. Man uddriver Bromet af dets Metalforbin- delser ved Hjælp af Klor, som har stærkere Tiltrækning til Metal- let, og deslillerer det derpaa. Hvad der først vækker Opmærksomhed ved Brom er, at det er en Vædske; de fleste Grundstoffer er jo ellers faste, nogle er luft- formige, og kun Brom og Kvægsølv er Ilydende. Dernæst gør del sig bemærket ved sin ubehagelige Lugt; det har faaet sit Navn af det græske Ord »bromos«, der betyder »Stank«. Dets Farve er rødbrun, og det udsender rødbrune Dampe, der virker stærkt an- gribende paa Luftvejene og Øjnene. Det flydende Brom fremkalder smertefulde Brandsaar paa Huden. Det flydende Brom er over 3 Gange saa vægtfyldigt som Vand, og dets Dampe er mere end 5 Gange saa vægtfyldige som Luften; det koger allerede ved 63 °, og hvis man afkøler det til lidt under 4- 7 bliver det fast og krystallinsk. I sine kemiske Egenskaber ligner det i høj Grad Klor, og da det i Modsætning til dette Stof er flydende og gaar i Handelen, kan det i mange Tilfælde med For- del benyttes i Stedet for Klor. Saaledes kan dets Opløsning i Vand, »Bromvand«, bruges som et ganske bekvemt Iltningsmiddel af samme Grund som Klorvand, fordi Bromet forener sig med Van- dets Brint, medens dettes Ilt forener sig med tilstedeværende let iltelige Stoffer: Vand s Ilt ... Ilt s Brint., Brom Brombrinte. 30 Dele Vand opløser 1 Del Brom; endnu lettere opløses dette i Saltsyre og i en Bromkaliumopløsning; ligeledes danner Brom Opløsninger med Æter og Kloroform. Alle disse Opløsninger er rødbrune og lugter stærkt af Brom. Med mange Metaller kan Brom forene sig direkte til Salte; af disse er Bromkalium kendt som Lægemiddel. Med Brint forener Brom sig ikke saaledes som Klor i Sollys, men først ved Rødglødhede. Jod findes som letopløselige Jodmetaller i Havvandet, dog kun j meget smaa Mængder. Det gaar derfra over i Havplanter og fin- des navnlig i Dybvandstang og Alger, der kan indeholde fra en til fire Tiendedele Procent Jod. Ogsaa enkelte Havdyr indeholder Jod; i raa Torskelevertran findes Spor deraf. Det lindes som jodsurt Natron i det raa Chilisalpeler, der for Tiden er den vig-