Populær Kemi

KVÆLSTOF 89 af Kvælstof og Brint, vil Kloret forene sig med den sidste til Klor- brinte (Saltsyre), som med en Del af Ammoniakken danner Sal- miak, der bliver i Kolben. Kvælstoffet frigøres og passerer fra Flasken gennem et Afledningsrør over i et Vandbassin, hvor det, efter at Luften er udjaget af Apparatet, opsamles i et Cylinderglas, som er fyldt med Vand i selve Bassinet og derefter stillet med Bunden opad i delte. Fører man et brændende Lys ind i det med Kvælstof fyldte Glas, slukkes Flammen. Skønt Kvælstoffet i fri Tilstand har saa ringe Tiltrækning til andre Stoffer, er det dog et meget vigtigt Grundstof, fordi det ad Omveje med andre Grundstoffer danner en Mangfoldighed af For- bindelser, af hvilke et stort Antal finder vigtige praktiske Anvendel- ser, medens andre er absolut nødvendige for Livet paa Jorden. Tillige har mange Kvælstofforbindelser højst karakteristiske Egen- skaber. Det alkaliske Ammoniak, den ætsende Salpetersyre, den giftige Blaasyre, de vigtige Lægemidler Morfin, Kinin, Antifebrin, Antipyrin m. kl. er alle kvælstofholdige Stoffer. Ligeledes indeholder mange Sprængstoffer, f. Eks. Dynamit og Skydebomuld, foruden Kul, Brint og Ilt tillige Kvælstof, og deres eksploderende Egenska- ber skyldes væsentligst dette Stofs ringe Tiltrækning til Ilt. Vigtigst for Livet er dog de Kvælstofforbindelser, der er nødvendige Næ- ringsstoffer for Planter og Dyr. Planten optager væsenligst Kvæl- stofforbindelser gennem sine Rødder fra Jordbunden, hvor der findes baade salpetersure Salte og Ammoniaksalte; den omdanner dem til organiske Kvælstofforbindelser, som væsenligst opspa- res i Frøene (Korn), og som tjener Dyrene til Næring. Næsten alle dyriske Stoffer, f. Eks. Æggehvide, Blod og Kød, indeholder Kvælstof- forbindelser, nemlig saakaldte Albumin- eller Æggehvidestoffer. Til Organismens Vedligeholdelse maa der altsaa stadig tilføres kvæl- stofholdig Føde; det under Livsprocessen forbrugte Kvælstof ud- skilles væsenligst som simplere Kvælstofforbindelser gennem Urinen og Ekskrementerne og føres derved tilbage til Jorden, hvor det igen kommer Planterne til gode og paany begynder sit Kredsløb. Kun faa Planter, f. Eks. Bælgplanterne, kan paa mere direkte Maade udnytte Luftens Kvælstof og deraf danne Kvælstofforbin- delser. At Luften indeholder en Bestanddel, der ikke kan nære Aande- drætlet og Forbrændingen, viste Rulherford i 1772; Lavoisier beviste, at denne Bestanddel var et Grundstof. Kvælstof danner flere Brintforbindelser; af disse er Ammoniak den vigtigste. Ammoniak, NH3, er en farveløs Luftart, der kun er lidt over halvt saa vægtfyldig som Luften, hvorfor den ligesom Brint kan opsamles i et Glas, der anbringes med Bunden i Vejret; den har en stærk og ubehagelig Lugt, som er vel kendt fra den saakaldte »Salmiakspiritus«, der hverken indeholder Salmiak eller Spiritus, Populær Kemi.