Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
Officiel Beretning

11 de langs Væggene anbragte Udstillere hjalp Noget paa dette Forhold, og man vel ogsaa turde beregne, at vel 20 pCt. af de anmeldte Udstillere ikke gave Møde, kunde man dog se, at Pladsen ikke vilde slaa til. Paa Galleriet i Hovedhallen erholdt man 8 Rum til An- bringelse af de fra Husflidsafdelingen oversendte Udstillere med Broderisager, og disse kunde derfor helt holdes udenfor Beregningen. Samtidig med at Industriafdelingen saaledes tik større og større Vanskeligheder med Pladsen til Anbringelse af sine Udstillinger, blev Haabet om en fyldigere Deltagelse fra Ud- landets Side i Udstillingen mindre og mindre. Frankrig og Rusland havde officielt anmeldt deres Deltagelse, men for Englands, Italiens og Tysklands Vedkommende stod Sagen endnu hen i det Uvisse, den ene Dag mentes ja — den næste nej, Chancerne steg og faldt, og under disse Omstændigheder stilledes da 6 af de i den fremmede Kunstindustri-Afdeling liggende Sideskibe samt det imellem de to øverste af dem liggende Rum i Hovedhallen til Udvalgets Raadighed. Nu var man hjulpen ud over alle Vanskeligheder ved denne bety- delige Pladsforøgelse. Men netop da man omtrent var færdig med Pladsfordelingen i de nye Rum, anmeldte Italien den 29de Februar 1888 sin Deltagelse, noget efter kom England med sin lille Udstilling, Ungarn med et Par Montre, Bing i Paris med sin japanske Samling, og sluttelig den 6te April — eller 6 Dage før Udstillerne havde Ret til at møde med deres Montre, og knapt 6 Uger før Udstillingen skulde aabnes — tilkjendgav Tyskland officielt, at det ogsaa ønskede at give Møde. Over denne store Tilslutning var der naturligvis stor Glæde i Komiteen. Men tre af de tilstaaede Sideskibe og Rummet i Midterhallen blev igjen tilbagetaget til Udlandets Brug, og til den japanske Udstilling maatte et Rum i den danske Afdeling af Hovedhallen afgives. Som Kompensation for disse Afstaaelser skulde der i Fortsættelse af Sideskibene imod Filosofgangen bygges to