Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
Officiel Beretning

16 27de Maj, saa Pladsen maatte holdes aaben til dem; kun nogle enkelte vare saa hensynsfulde herom at sætte sig i Forbindelse med Bureauet. For at paaskynde Opstillingen, saaledes at Alt kunde være færdigt i rette Tid, lod man rundtom i de under Industriafdelin- gen sorterende Bygninger opslaa store Plakater, som indeholdt den Bestemmelse, at Torsdag Aften den 17de Maj Kl. 8 skulde Udstillerne være færdige, hvad der til den Tid ikke var i Orden, vilde uvægerlig blive fjærnet. Som vi nedenfor skulle se, blev der Intet at fjærne. De sidste Forberedelser til Udstillingen gik med stor Præ- cision, men en fra Udstillingens Hovedbureau udgaaet Bekjendt- gjørelse i Bladene om, at Udstillernes Medhjælpere havde fri Adgang til Udstillingen, voldte ikke ringe Ulejlighed. Den havde nemlig^ til Følge, at en saa overvældende Mængde af Begjæringer om Medhjælperkort væltede ind, at det blev en sand Plage, saa meget mere som hele Bureauets Personale selvfølgelig var fuldt optaget af Arbejdet med Udstillingsgjen- standenes Arrangement, for de flestes Vedkommende med en Arbejdstid fra Kl. 6 Morgen til 11 å 12 om Aftenen. Man maatte derfor foruden den Hjælp, der af Interesse for Udstillingen frivillig tilbød sig, tage Extrahjælp, og Besva- relserne sattes i et bestemt System. Hvor levende Interessen for Udstillingen var, fik man dog ved dette enorme Forlan- gende af Medhjælperkort et godt Bevis for. Forlangen- derne gik saa vidt, at en Udstillerinde af et Lommetørklæde udbad sig et Kort til sin Mand. Selvfølgelig maatte man stille sig afvisende overfor en Mængde ubillige Forlangender. Den nævnte offentlige Bekjendtgjørelse var næppe praktisk. De Udstillere, som trænge til Medhjælp til Renholdelsen af deres Udstillinger eller stadigt Tilsyn for Salg, vilde nok selv have fundet ud af at henvende sig paa det Bureau, under hvilket de sorterede, med deres Forlangender. Endelig oprandt saa de sidste spændende Dage. Hvor- ledes det egentlig gik til, at denne Uendelighed af Varer kom paa sin Plads, ja at selv Længdehallerne stode færdige, begriber