Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
Officiel Beretning
Forfatter: C. Nyrop
År: 1890
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 341
UDK: gl 061.4(48)
Udgiven ved Udstillingskomiteens Foranstaltning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 247
havde Kunstudvalget engageret en erfaren Billedhugger og
Maler, og for at begrænse den ved en eventuel Ildsvaade op-
staaende Fare, havde Udvalget ladet anbringe en Telefonfor-
bindelse mellem Kunstafdelingen og Artillerikasernen ved Fre-
deriksholms Kanal, saa at Redningsmandskab hurtigt kunde
tilkaldes, og desuden forøget det sædvanlige Natteopsyn med
en Mand, der vidste nøje Besked om, hvilke Kunstarbejder
det først og fremmest gjaldt om at redde, og som paa Grund
af sin militære Stilling var særlig egnet til at tage Komman-
doen ved Redningsarbejdet under en saadan Kalamitet.
At udtale en Kritik over den nordiske Kunstudstilling
1888 som saadan eller omtale dens Forhold til de tidligere
afholdte nordiske Udstillinger vilde her næppe være paa rette
Sted; men man skal tillade sig med faa Ord at anføre de
Erfaringer, der ere indvundne ved de forskjellige Lysforhold,
der vare bragte til Anvendelse i Kunstudstillingsbygningen.
I de 3 Hovedsale vare Vinduerne anbragte i fortløbende Række
lige under Tagskjægget paa begge Langsider. Ved at mattere
Vinduerne mod Solsiden med en hvid Fernisfarve opnaaedes
der i disse Sale et roligt og tillige meget fyldigt Lys. Af
størst Virkning var dog maaske Lyset i Lokalerne ud mod
Vestervoldgade, hvor de store Vinduer i Sidevæggen fortsattes
et Stykke op paa Taget, og i de smaa mellem Hovedsalene
liggende Lokaler, hvor Vinduerne vare anbragte i selve Taget.
Disse sidstnævnte Lokaler vare særlig heldige for mindre Ar-
bejder, men paa Grund af deres Lidenhed mindre heldige, naar
Besøget paa Udstillingen var blot nogenlunde talrigt. I de
fire aflange Rum mellem den danske Hovedsal og Lokalerne
ud mod Vestervoldgade vare Vinduerne anbragte paa samme
Maade som i de store Væverier, de saakalclte Chettage; men
Lyset, der her kun virkede heldigt paa den lige overfor Vin-
duerne liggende smalle Væg, var mangelfuldt paa Længde-
væggene og selvfølgelig uden nogensomhelst Virkning paa
Væggen nedenfor Vinduerne, hvorved denne Plads enten helt
spildes eller kun til Nød kan anvendes til Anbringelse af ar-
kitektoniske Tegninger eller deslige.