Betænkning fra det af Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse i Anledning af en Omordning af Natrenovationens Udførsel nedsatte Fællesudvalg

5 tillader Tilførsel af Fourage og Mælk til Kjøbenhavn fra saa fjerne Egne som Fyen og Jylland, ja endog fra Sverrig, Omstændigheder, som tilsammen tvinger os til at gjøre Jorden saa frugtbringende som mulig. At nu Staden Kjøbenhavns Interesser i denne Hen- seende maa siges at falde sammen med vore (Landbrugernes) Interesser, for saa vidt en let og nogenlunde billig Afsæt- ningsmaade af Latrinen, og tillige paa en Maade, der i sanitær Henseende maa siges at være et betydeligt Frem- skridt for Staden sammenlignet med Tilstanden, som den nu er, er noget Staten som Ejer af Banerne ogsaa berøres af. Men da Staten tillige har en betydelig indirekte Inter- esse i denne Sags heldige Løsning, forsaavidt som Hoved- stadens heldige Udvikling saavel i sanitær som i økonomisk Henseende er af største Betydning1 for hele Landet, tør det sikkert forventes, at de overordnede Statsmyndigheder her vil træde hjælpende til, ikke saaledes at forstaa, at Staten skulde bringe ligefremme Offre til Sagens Gjennemførelse, hvad neppe kan forlanges, men ved at sætte Kjerselstaxterne ned til Minimum, der kun giver Dækning for Kjørselsud- gifterne. I saa Henseende er det Udvalget en overordentlig Tilfredsstillelse at kunne anføre, at vi ved en Konference, som vi den 9de ds. havde med Generaldirektøren for Stats- banerne angaaende denne Sag, af denne Embedsmand mod- tog- Forsikkring om den størst mulige Imødekommenhed fra Banebestyrelsens Side i enhver Henseende, idet han iøvrigt henholdt sig til, hvad der fra Statsbanedriftens Side var udtalt i Jernbaneraadsmødet den 6te December f. A. denne Sag betræffende. Til Slutning blot den Bemærkning, at Udvalgets Op- fattelse af det foran omhandlede Spørgsmaal staar i den mest afgjorte Modsætning til den, der af de to Landbrugs- Delegerede, d’Hrr. Forpagter Thalbitzer og Hofjægermester Friis blev gjort gjældende i nævnte Jernbaneraadsmode 6te December f. A., og vi tør dristigt sætte vor Sagkund- skab op imod d’Hrr.s i denne Sag.