Betænkning fra det af Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse i Anledning af en Omordning af Natrenovationens Udførsel nedsatte Fællesudvalg

 ning, at Undersøgelser have vist, at de tyndere Bestanddele af Latrinen ere lang’t værdifuldere end de tykkere, et For- hold som det synes at baade Kjober og Sælger hidtil har overset. Bemærkningen indskydes her for at holde det klart, at det Volumensvind, der flader Sted, og £om efter- lader Massen i en fastere, tykkere Form, langtfra altid medfører et forholdsvis bedre Indhold af den resterenie Masse. Hvad nu den resterende Masses Indhold af Kvælstof angaar« (Fosforsyre og Kali regnes at være til Stede i om- trent det oprindelige Forhold), da er der gjort gjældende, at man vilde kunne regne, at Landmanden ved Anvendelsen af raa Latrin ikke tilførte Planterne mere end højst den Mængde af Latrinkvælstoffet, der oprindelig ikke er til Stede som Ammoniak. Dette maa, under Hensyn til den stadige Omdannelse til Ammoniak af Kvælstoffet i Latrinen, betragtes som et Skjøn. Man vilde herved efter de fore- liggende Latrinanalyser (se Bilagene; komme til et kun halvt saa stort procentvis Kvælstofindhold som i den op- rindelige Latrinmasse, eller med andre Ord, medens den friske Latrin indeholder omtrent 1 °/0 Kvælstof, skulde den i aabne Gruber opbevarede kun indeholde O, 5 °/0. Det er vanskeligt ved Forsøg at komme til et aldeles bestemt Resultat; nogle ældre Grubers Indhold ere analyserede (se Bilagene). Skal man af disse Analyser uddrage et Re- sultat, vil man ikke regne for lavt, naar man regner, at Grubeiudholdet, almindelig taget, har et Kvælstofindhold af 0,6 % å 0,7 %, sæt 0,65 %. Regnes nu en Tønde frisk Latrin at veje 270 Pd., vil den ved ca. 15 °/0 Svind nedbringes til 230 Pd. efter at have henligget nogen Tid i Grube. Ved et Indhold af 0,65 % Kvælstof, 0,5 °/0 Fosfor- syre og 0,3 °/o Kali vil der altsaa i disse 230 Pund indeholdes: 1,50 Pd. Kvælstof, 1,15 — Fosforsyre, 0,69 — Kali. •