Betænkning fra det af Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse i Anledning af en Omordning af Natrenovationens Udførsel nedsatte Fællesudvalg

17 kanal for sin Renovation, at Løsningen formentlig ligger der, »thi vi Landmænd kunne ogsaa kjøbo Guld for dyrt«. Det maa være klart, at døn store Betydning, som fra nogle Landmænds Side lagdes paa de ovenanførte Vanskeligheder ved at føre Latrinen længere ud i Landet, maa have virket overordentlig nedslaaende paa os, der maatte gaa til vort Arbejde med den Mening, at netop heri laa Løsningen paa den Del af Opgaven, der gjaldt Afsætningen. Noget mere opmuntrende maatte derefter Forhandlinger med Medlemmer af de samvirkende Landboforeninger virke. Standpunktet her var dog alligevel kun det rent almindelige, at den af Kjøbenhavn producerede Latiin var for værdifuld til at gaa til Spilde for Landbruget, og at der muligvis i Komposteringen med Torv var en Udvej at finde for den hidtil svigtende Afsætning. De udtalte Anskuelser vare dog overvejende af theoretisk Art, idet det navnlig udhævedea, at Tørvekomposten først kunde gjøre Regning paa en Af- sætning i det Store, naar der var anstillet Forsøg saavel over dens rette Ånvendelsesmaade som over Resultaterne af dens Anvendelse. Det er indlysende, at det er Landbruget, der bør anstille disse Forsøg; om saadanne ere paabegyndte, er os ikke bekjendt. Fra de gamle Latrinforbrugere, som vi enkeltvis havde henvendt os til, forelaa der kun mere almindelige Udtalelser om, at de ingenlunde ønskede at ophøre med Anvendelsen af Latrin, men at der ikke kunde ventes bestemte bindende filsagn fra dem om Aftagning- af visse aarlige Mængder. De syntes nærmest at være sikre paa, at Kjøbenhavn ikke kunde undvære dem, og at det for deres Vedkommende var klogest roligt at afvente Begivenhedernes Gang. De ovenomtalte i Jærnbaneraadet faldne Ytringer kaldte imidlertid Kjøbenhavns Amts Landboforening', deri særlig Grad repræsenterer de ældre Latrinforbrugere, frem, idet der nu, i Modsætning til,hvad de enkelte Latrinforbrugere tidligere havde ment, syntes at være en Fare for, at al Latrinen skulde unddrages Landbruget, og selv om dette ikke vilde blive Tilfældet, kunde det dog tænkes, at Lunkenheden ved