Tegninger til Landbrugs Bygninger

Forfatter: Aug. Klein

År: 1876

Forlag: Rudolph Klein

Sted: Kiöbenhavn

Sider: 172

UDK: 728.6

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 172 Forrige Næste
36 Beboelsesbygninger. Pl. 42—50. Omendskjøndt Beboelsesbygninger strengt taget, ; ikke henhøre til Landbrugsbygninger, saa er dog nogle af de almindeligste medtagne; men da Fordringerne ' til disse ere meget forskjellige, saa er Forklaringen ■ hertil affattet i Korthed. Som tidligere omtalt maa man ved Bestemmel- ; sen om Beboelsesbygningens Beliggenhed blandt an- ; det tage Hensyn til, at den lægges paa en heldig : Maacle for Verdenshjørnerne, paa det Sted, hvor der er bedst Oversigt over Gaarden og Udhuse- ; nes Indgange, at Kjælderne kan blive tørre, at der ; kan blive Afløb fra Kjælderen og Tagrender, og at , den ligger bekvemt i Forhold til Haven. Ved Værelserne maa man tage Hensyn til Ver- ; denshjørnerne og hvor Møbler og Kakkelovne skal , staa. ■ ■ Forpagterbolig. PI. 42—43. • \ En hensigtsmæssig og i Forhold den billigste ■ Bolig faar man ved at have Beboelse i Stueetagen, ; Økonomileilighed i Kjælderen, Gjæsteværelser og mu- ; ligvis Soveværelser i Tageetagen. Det er vel be- kvemmere, at haveKjøkken i samme Etage som Dag- , ligværelser og Spisestue; men da næsten hele Øko- ; nomileiligheden maa være ved Kjøkkenet, saa bliver > Følgen heraf, at Bygningen bliver meget længere, (se ■ PI. 4), og altsaa kostbarere, og det ubenyttede Loft- ' rum større end ved den mere koncentrerede Byg- '< ning med Kjøkkenet i Kjælderen. Som man vil see j af PI. 42, indtager Økonomileiligheden i Kjælderen j omtrent lige saa megen Plads som Beboelsesværel- ; seine i Stueetagen, uden at noget af Rummene dog \ ere for smaa eller for store. I Kvistetagen er angivet en Deel flere Gjæste- værelser, end en Forpagter i Almindelighed behøver; ? men Halvdelen kan jo udelades eller det er nok at ; have 4 Værelser i Gavlene. j Bygningen bliver ikke synderligt billigere fordi \ Kjælderen er nede i Jorden, og man kunde derfor omtrent ligesaagodt lægge Kjælderen over Jorden i som en Stueetage; men da det navnlig paa Landet s er ubekvemt at skulle gaa ned ad mange Trapper, ; naar man vil ud i det Frie, saa er det bekvemmest at sænke Bygningen saa meget som muligt i Jorden. Grændsen for denne Sænkning er bestemt' ved at Kjældervinduerne maa være mindst P/4 Al. høie. Naar Sokkelen er 12" høi, og Bjælkelagets Tykkelse er givet, saa maa man altsaa gjøre det Stykke, der er imellem Vinduets Overkant og Kjælderbjælkelaget« Underkant saa lavt som muligt. Man kan derfor lægge svære Murlægter, Vinduesplanker eller Jern- bjælker indvendigt over Kjældervinduerne, istedetfor murede Stik og derved opnaa, at der kun bliver c. 2x/4 Al. fra Overkant af Jorden til Overkant af Gul- vet paa Kjælderbjælkelaget. Ved at udvexle for Kjælder- vinduerne kan man vel opnaa, at sænke Bygningen yderligere, men Bjælkelaget vil svækkes for meget derved, idet næsten alle Bjælker blive udvexlede, og man maa da hellere lægge Kjældérbjælkerne paa langs af Bygningen. Hovedindgangdøyeu og Entréen bør ligge midt paa Bygningen imod Gaarden, hvorledes den end kommer til at ligge imod Solen; den bør være rum- melig uden dog at være for stor. Det er smukkest at have et Vindue paa hver Side af Døren, men den bliver da let for stor. Vil man udelade Vinduerne, og nøies med at gjøre den saa bred, saa den kun faar sit Lys igjennem Døren, bliver den let for Pie. I Entréen maa der være Plads til Knager; den bør være i Forbindelse med Kjøkkenet, uden at man be- høver at gaa igjennem andre Værelser. Trappen lægges i Nærheden af Entréen. Den bør ligge imellem to Skillerum, saa at den kan af- lukkes for ikke at give Træk og Kulde i Bygningen. Lægges den i et Løb optager den mindre Plads end naar den er i 2 Løb. Dagligstuen maa være rummelig og ligge imod Gaardsplädsen paa en Solside ved Siden af Entréen og Spisestuen, og i Nærheden af Kjøkkenet og Sove- værelset. For Lunheds Skyld bør den ikke ligge i en Gavl og, saavidt muligt over Rum, der opvarmes om Vinteren, altsaa over Jomfruværelset, Pigekamrene, Kjøkkenet eller Folkestuen. Ved Anbringelsen af Døre og Vinduer maa der tages særligt Hensyn til, hvor Kakkelovne og større Møbler som Sopha, Forte- piano etc. skal have deres Plads, og at Dørene helst maa være udadgaaende, saa at der kan anbringes Tæpper for dem.. Kabinet er unødvendigt, især naar Forpagteren har en Havestue. Kontoret eller Lanclmandens eget Værelse maa