Tegninger til Landbrugs Bygninger

38 liggende af Jord som en Bondegaard, og behøver der- for omtrent samme Avlsbygninger og en større Be- boelsesbygning. Da der i 1861 er udkommet 2 Byggeplaner til Bøndergaarde, udgivne af det Kgl. Lanclhusholdnings- selskab, og 1868 2 Byggeplaner for Bøndergaarde, prisbelønnet af Horsens Landbrugsforening, og disse i det Væsenligste ere saa vel indrettede, at det er vanskeligt at lægge Rummene bedre for hverandre, saa har jeg ikke villet medtage nogen Tegning til Bøndergaarde, og altsaa heller ikke til Avlsbygnin ger til en Præstegaard efter samme Princip, og jeg skal derfor kun bemærke, med Hensyn til disse Planer, at naar de anvendes til en Præstegaard bør Møddingen ligge udenfor Gaarden, i Hestestalden maa der være Plads til 2—4 fremmede Heste, og i Vognskuret til et Par Vogne mere end i en Bondegaard. Bedre er det at have et Vognskur til 3—4 Arbeidsvogne, og en særskilt Vognremise til 2—4 Herskabsvogne. I Stuebygningen maa der, foruden de alminde- lige nødvendige Beboelsesværelser, være et Studere- værelse og et Konfirmandværelse, der til dagligt Brug kan tjene til Forværelse for Studereværelset. .Økonomi- leiligheden kan være i Kjælderen, men da denne ikke behøver at være saa stor, som i en Forpagterbolig, saa kan Stuebygningen gjøres kortere og altsaa bil- ligere ved at indrette Soveværelserne i Kvistetagen. I Almindelighed foretrække Præsterne dog at have saavel Økonomileiligheden som Soveværelserne i Stueetagen, som paa PI. 46 eller PI. 4, og kun Gjæste- værelserne i øverste Etage, medens Resten af Lofts- rummet benyttes til Kornmagåzin. Da saavel Avlsbygningerne som Stuebygningen alt- saa i det Væsentligste vilde blive en Kombination eller ; Gjentagelse af de omtalte Planer af Bøndergaarde, og en Stuebygning, som PI. 4 eller 42, saa har jeg fore- trukket, at tegne en Præstegaard, PI. 46, som .jeg i Aar har opført i Tranekjær paa Langeland, og hvor \ Stuebygning og Avlsbygninger danne en Bygning. Paa \ Grund af en indskrænket Byggeplads, Terrainforliold \ gamle Fundamenter, og Kjældere, som skulde benyt- ; tes, kunne Stuebygning og Avlsbygningerne ikke lægges- ; hver for sig, men maatte bygges sammen, hvorved ' man vinder, at der spares nogle Gavle, at Gaards- : pladsen bliver lunere, at Afstanden imellem de for- ? skjellige Ruin bliver mindre, og at Studereværelset s bliver lunere end naar det ligger ved en Gavl. De ; manglende Rum, som Vognporte, Retirader, Svinestald, ; Brændehus og Huggehus vare i en ældre Bygning.. < Imellem Lade og Stuebygning er der en Brandgavl ; med en Jerndør. (xjæsteværelserne kan indrettes i Kvistetagen. f For at de ikke skal blive altfor skraa, vil det, som s tidligere bemærket, være hensigtsmæssigt at hæve Spæ- ] rene ved at bygge en Trimpelvæg paa Ydermurene ■ over Tagbjælkelaget (see Profilet PI. 43). Der kan da indrettes 2 Værelser i hver Gavl og 4 Værelser : paa Midten i en bred Kvist paa hver Side. Man faar j altsaa i alt 8 Værelser, hvilket jo i Almindelighed er ; for mange, men da en Forpagter jo ofte kan bo ! længe paa en Gaarcl og faa en stor Familie, saa ere i de 8 Værelser angivne paa PI. 42 for at antyde, hvorledes Loftrummet efterhaanden kan benyttes. Man kunde ogsaa lægge de egentlige Soveværelser i \ Kvistetagen, hvorved Bygningen blev kortere og billi- gere; men Kjælderleiligheden blev da let for lille. ; Paa PI. 44 er angivet en anden, men kostbarere Maade at anvende Kvistetagen, hvorved opnaaes, at < Værelserne blive større og ikke skraa. For at for- \ større de mindre Værelser kan man sætte Sengene ! ind i Alkover, og indrette faste Skabe under Tag- > skraaningen. Over Hanebjælkerne bliver der et stort ! Tørreloft. . \ Hovedbygning. PI. 44 & 45. ? Med Hensyn til en Hovedbygning gjælder omtrent i det Samme, som ved en Forpagterbolig, kun at Væ- ■ relsérne ere større og- bedre udstyrede, og at der er ; anvendt mere paa det Ydre., end ved Forpagterboligen. \ For Luunheds Skyld vil det være godt at have en '■ dobbelt Entré. Entréen maa helst være større end angivet paa PI. 44. Istedetfor en Spisestue liar man ofte en mindre og en større, der da maa ligge saa, at den mindre kan tjene som Anretningsværelse, naar den større bruges. Ved Siden af den lille Spisestue maa være et Anretnings værelse til daglig Brug. Herren har i Almindelighed 2 Værelser eller et Bill ar (1 værelse ved Siden af sit. Arbejdsværelse. Naar man har 2 Dagligværelser bør de ligge til forskjellige Solsider. Paa liver Side af Soveværelserne maa der være et Paaklædningsværelse og muligvis et Badeværelse i Nærheden deraf. Den grovere Hus- holdning kan være i Kjælderen eller Mejeribygningen. Foruden Borgestuen maa der være en anden Spise- stue (Kaininerb ords stuen) for de finere Tjenestefolk, fremmede Kudske o. 1. Hovedbygningen, PI. 44 & 45 er opført paa Stubbe-, rupgaard ved Borup og en lignende paa Vrangsgaarde ved Vordingborg. Præstegaard. PI. 46. En Præstegaard har i Almindelighed samme Til-