Danske Fajance- Og Porcelainsmærker

13 Hvad de to Tegn, hvoraf Mærket bestaaer, skulle betyde, maa staa hen indtil videre. Som atter og atter udtalt her, er vort Kjendskab til de danske keramiske Mærker endnu kun ringe; paa saa godt som alle Punkter mangle vi Sikkerhed i vore Slutninger, og det vil derfor være rigtigt, førend vi slippe de danske Fajencemærker for at gaa over til de danske Porcellainsmærker, at undersøge, om der ikke kunde være Tale om, at de her som danske an- sete Fajencemærker kunde skrive sig fra andre Fabrikker i det danske Monarchi end de alt nævnte, Fabrikken i store Kongens- gade og Fabrikken i Kastrup. I selve Kongeriget Danmark kan der nu næppe være Tale om nogen for Alvor concurrerende Fabrik, thi de to, der kunne nævnes, komme forholdsviis seent til Verden og leve kun et stakket Liv, det er Peter Hoffnagels ved Sortedamssø udenfor Kjøbenhavns Østerport (Privilegium 1765) og Canceliiraad Thomas Lunds paa Gaarden Lund paa Mors (Privilegium 1774). Denne sidste gik i 1779 efter Lunds Død over til Hans Meulengracht og Saxo Aschanius. Om ingen af dem kan der være Tale, og vi maa derfor rette vor Opmærksomhed paa Norge og Hertugdømmerne. Hvad nu først Norge angaaer, da har der været ikke faa keramiske Anlæg i dette Land. 1741 fik Didrik von Kappelen Privilegium paa et Pottemageri paa hans Gaard Daarholt i Nær- heden af Skeen; 1753 fik Johan Hinrich Schwdbe og Oluf Falck Ret til at anlægge en Steentøisfabrik paa Gaarden Styr- stuen i Sandsver Præstegjæld, hvor de forud havde et Tegl- værk; 1760 fik Borgermester D. P. Fasmer i Bergen Privile- gium paa en Fajence- eller Steentøisfabrik sammesteds; 1762 privilegeredes Peter Hoffnagel til at gjøre »uægte Porccllain af alle Slags Couleurer« paa en Fabrik ved Bragnæs (Drammen) og 1778 fik endelig Iver Bredal og Gunner Eide Privilegium paa en Steentøisfabrik i Bergen*). Men intet af disse Anlæg har været stort, og de have sikkert alle haft den Skjæbne, kun at vare forholdsvis kort. I og omkring Skeen er der ingen *) 1756 og 1757 søger Fourageskriver Peder Lykke Wolff forgjæves Privi- legium til at anlægge en Steentøisfabrik i det søndenfjeldske Norge.