Materialprøvningens Udvikling
Tale ved aarsfesten den 29de januar 1908

nende Maskine, eller Perronet er Ophavsmand til Ma- skiner af denne Art. Med en saaclan Maskine blev der gjort Forsøg over Stenene til Kirken St. Genevieve i Paris, del nuværende Panlhéon, da der blev yttrel Tvivl om, at £Fig. 37. Étnilian Marie Gauthey, født i Chalon-sur-Saone 1732,’j død i Provence 1806. Søjler og Murværk kunde bære Kuppelen. Størstedelen af Forsøgene blev gjort af Rondelet, der efter Soufflot overtog Bygningen af Panthéon. RONDELET (Fig. 38) opdagede, at der var slemme Fejl ved denne Maskine, nemlig navnlig, al Vægtstangen, naar Bruddel for en trykket Sten eller strakt Metalstang indtraadte, ikke trykkede mere i ganske lodret Retning. Han fandt da i 1887 paa at udføre Trykket eller Trækket med en Skrue og blot bruge Vægtstangen med dens Be- lastning lil at maale Trykkets eller Trækkets Størrelse (Fig. 39). Herved var man naaet lil den nu klassiske Form for Prøvemaskine, hvor en af Prøvestykkets Ender forbindes med Kraftkilden, den anden med Kraftmaaleapparatet. Maskinen blev installeret i en af nævnte Kirkes Vestibuler og bi ugl til mangfoldige Forsøg med dens Bygningsma- terialier. Det næste Fremskridt skyldes GIRARD (Fig. 40), den bekendte, franske Vandbygningsingeniør, som i 1798 ligesom Monge og BerthoIIet var en af de videnskabelige Deltagere i Napoleons Ekspedition til Ægypten, hvor han gjorde Undersøgelser vedrørende Nilen, og som forinden, nemlig i Aar II (1793), kom til al eksperimentere med en stor Maskine i Havres Havn til 100,000 kgs Tryk*). Han siger, at Forsøg hidtil have gaaet ud paa at finde, naar Brud sker, men af det i de fleste Konstruktioner kommer an paa, at Bygningskonstruktionernes Dele ikke giver sig sap< meget ud fra deres Stillinger, at de ikke bevarer deres *) Girard; Traité analytique de lajrésistance des solides, 1798, p. 121. bestemte Stilling i Forhold til hinanden. Han fandt der- ved paa med et af ham opfundet Elasticimeter at studere Deformationen af et sammenpresset Forsøgs- stykke. Den nævnte store Maskine (Fig. 41), i hvilken Girard anvendte sil Elasticimeter, var konstrueret og opslillel af Lamblardie Aarel forud. I øvrigt finder man allerede i Diderot og d’Alemberts Encyclopædi fra 1770 et Elasticimeter eller Apparat, der kunde vise smaa Deformationer i forøget Maalestok. Vi ere nu naaede til Aar 1800, og fra da af begynder Materialprøvningens Udvikling at tage ret livlig fat, saa at jeg nu kun kan følge den i meget store Træk. 1796 havde den bekendte, engelske Mekaniker Bramah opfunden den hydrauliske Pi-esse. I 1813 blev den an- vendt i England til at udøve Trækket i en Maskine til Prøvning af Kabler. I 1826 lod den svenske Assessor P. LAGERHJELM (Fig. 42) i Stockholm anstille sammen- lignende Forsøg mellem udsmedede og valsede Jærnstæn- ger med en Maskine opfunden af Hammerskjold. Under- søgelserne bleve i 1827 offentliggjorte i Jernkontorets An- naler. Den store franske Ingeniør NAVIER (Fig. 43), Grund- læggeren af vore Dages videnskabelige Elasticiletslæi'e og af Bygningsmekaniken, foreskrev, da han konstruerede sin Hængebro »pont des Invalides« i 1825 i Paris, at alle Kæder og Trækstænger skulde laale 18 kg pr. mm2 Det drejede sig om 4000 Prøver, hvor Kæderne og de krumme Stænger skulde prøves for et Træk af 60 å 70,000 kg. Navier konstruerede hertil en særlig bekvem Maskine. Det var med denne Bro, at Navier oplevede den Ulykke, at Natten lil den 7de September 1826, endnu før Broen var færdig, en af Landpillerne gav sig til at vige Fig. 38. Jean Baptiste Rondelet, født i Lyon 1734, død i Paris 1829. ud, og al formedelst delte og andre Uheld hele Bi-oen maatte rives ned igen. I al Fald fra mange Sider frem- kaldte denne Begivenhed en falsk Dom om Navier, indtil PRONY (Fig. 44) havde godtgjort, hvorledes det skete kun var et af de alvorlige Tilfælde, som Ingeniørerne ofte støde paa i de store Arbejder.